Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Takststøtte tak

4. september 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Bilfærgernes Rederiforening: Færger binder Danmark sammen.

 

Hvert 47. sekund afgår en færge fra eller til en dansk havn. Årligt har de danske færger 32 millioner passagerer – eller mere end den samlede mængde passagerer for samtlige danske indenrigs- eller udenrigsflyvninger, fremgår det af Bilfærgernes Rederiforenings netop offentliggjorte årsberetning.

Det er i høj grad de mere end 65 danske færgeruter, som binder Danmark sammen. Men rammevilkårene er afgørende, hvis færgerne også fremover skal bidrage betydeligt til vækst og beskæftigelse i specielt de danske yderområder.

Det mener formand for Bilfærgernes Rederiforening John Steen-Mikkelsen, adm. dir. i Danske Færger A/S, i forbindelse med foreningens årlige generalforsamling den 3. september.

- Når regeringen taler om vækst i hele landet, er færgerne uomgængelige som bindeled mellem danske øer og fastlandet. Det ved regeringen – og det gjorde den tidligere regering også. Derfor er det et naturligt mål, at skabe bred enighed om at sænke taksterne for ø-færger. ’Trafikal ligestilling’ handler dog også om eksempelvis vejen til- og fra færgeruterne, siger John Steen-Mikkelsen.

Samhandel

Han hæfter sig også ved, at de mange indenrigsfærger er afgørende for sammenhængen i det danske trafiksystem og ofte er den bedste genvej mellem landsdelene. Men man må ikke glemme de mange ruter, som binder Danmark sammen med vores naboer:

- Danmark lever af samhandel, og her er vores nærmest naboer helt afgørende. Uanset om det handler om varetransport, turisme eller anden aktivitet, så skal vi glæde os over den velfungerende færgefart på disse ruter. Den har Danmark rigtig stor gavn af, siger John Steen-Mikkelsen.

Bilfærgernes Rederiforening markerede sin årlige generalforsamling torsdag den 3. september med udgivelsen af foreningens årsberetning ’Færgefart i Danmark 2015’.

På bestyrelsesmødet blev det besluttet at udvide foreningens bestyrelse til også at omfatte det nye medlem HH Ferries Group. Ny i bestyrelsen er derfor selskabets CEO, Henrik Rørbæk.

Derudover består bestyrelsen fortsat af formand John Steen-Mikkelsen fra Danske Færger A/S, næstformand Søren Poulsgaard Jensen fra Scandlines og Søren Jespersen fra Mols-Linien A/S.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

456 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com