Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Talentpris delt

Søgeord:

Læst i alt:

184 gange

Læses i øjeblikket af:

1

17. april 2018  |  

Af Redaktionen

To personer delte FDE Fondens talentpris.

 

Disponent Allan Hollænder fra Fairtrans A/S i Kliplev og chauffør Christian Mathiesen fra J.A. Skovrup ApS i Bække delte ”FDE Fondens Talentpris 2018”, der blev uddelt i forbindelse med ITD’s generalforsamling i Odense.

 

Transport- og logistikbranchen skal have fokus på rekruttering, udvikling og pleje af talenter, og det understregede FDE Fondens formand, Jens Iwer Petersen, vigtigheden af i sin tale ved uddelingen af fondens talentpris, der blev uddelt for 8. gang.

 

- Talentfokus er et must i både store og små virksomheder, og det er ledelsens ansvar at spotte og udvikle talenterne, sagde Jens Iwer Petersen.

 

Derfor var FDE Fonden også meget tilfreds med de modtagne indstillinger til talentprisen, for det viser, at der er masser af talent ude i virksomhederne. I år valgte FDE Fonden at give talentprisen til to modtagere: Disponent Allan Hollænder fra Fairtrans A/S i Kliplev og chauffør Christian Mathiesen fra J.A. Skovrup ApS i Bække.

Gode grunde

I sin begrundelse for valget af Allan Hollænder fremhævede FDE Fondens formand, at prismodtageren på eget initiativ bl.a. havde udarbejdet og gennemført en større handlingsplan for styring af trailerflåden. Under aktiv medvirken af 110 chauffører og 3 fleksjobbere er der gennemført store rationaliseringer og yderligere skabt vækst for kunderne.

 

- Allan Hollænders evner som teamplayer, hans gåpåmod, ihærdighed og altid positive tilgang giver i det daglige en positiv afsmitning på alle kollegaer, fortalte Jens Iwer Petersen.

 

Den anden prismodtager Christian Mathiesen var efter endt landbrugsuddannelse blevet ansat som chauffør med både national og international kørsel. Hurtigt meldte lysten sig til at blive selvstændig og efter at være inddraget i kontorarbejdet var vognmandskurset også kommet i hus. Så nu var en tidlig start på et generationsskifte i virksomheden under overvejelse.

- Christian Mathiesen er lærenem, pålidelig, næsten hysterisk pertentligt og betænksom er nogle af de egenskaber, som vognmanden tillægger sin medarbejder, fortalte Jens Iwer Petersen.

 

Prismodtagerne modtog hver et legat på 25.000 kr., der skal bruges til yderligere uddannelse og dygtiggørelse.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com