Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tanktransporter startede med en brugt mælketankvogn

Søgeord:

12. januar 2004  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2273 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Umiddelbart forbinder man ikke den sydjyske vognmandsforretning Niels Pagh Transport A/S i Vejen med tanktransport, men firmaet har dog haft tanktransport som en del af produktsortimentet siden midten af 80erne. Da anskaffede man sig den første brugte mælketankvogn.

 

Vognmand Preben Jørgensen, har været ansat i Niels Pagh Transport A/S siden 1984, kun afbrudt af ni måneders ansættelse hos nabovirksomheden K. Hansen i 1997. Han overtog virksomheden efter stifteren vognmand Niels Pagh den første januar 2003. Han siger til Danmarks Transport-Tidende, at man udelukkende kører for faste kunder med tankvognene.

 

Den ene brugte mælketankvogn er som følge af udviklingen blevet til tre tankvogne, som endog kører i døgndrift det meste af tiden.

Der transporteres harmløst flydende gods for kemiindustrien, og transporterne foregår stort set udelukkende i Danmark samt lidt i Sydsverige.

 

Transportopgaverne med tankvognene er skruet sådan sammen, at man hos NP Transport A/S selv står for styringen af logistikken mellem afsendere og modtagere af det flydende gods. Det betyder også, at man er ansvarlig for, at det alt glider, som det skal hele tiden.

 

I transportvirksomheden, der har distribution i hele Danmark med medbringertruck som den største del af omsætningen, har man næsten udelukkende nye lastvogne.

 

- Vi har en filosofi om, at lastvognene ikke må være mere end seks år gamle i firmaet. Efter den sidste nylevering kort før årsskiftet er den ældste lastvogn fra juni måned 2000, så tallet er lige nu nede på tre et halvt år, siger Preben Jørgensen.

Der er dog ikke planer om at anskaffe sig flere lastvogne. I stedet benytter man sig af indlejede vognmænd, hvor der i øjeblikket køres med et par stykker.

 

Firmaet, der blev etableret af den nu pensionerede vognmand Niels Pagh i 1960, har en fast stabil medarbejderstab, hvoraf der er én, der har haft 25 års jubilæum lige før jul og en chauffør, der har 25 års jubilæum den 31. januar.

 

Desuden er der en chauffør, som har været ansat i 17 år og en, der har været ansat i Vejen-firmaet i 12 år.

 

 

-----

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com