Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tekniske talenter skal konkurrere på søen

12. juni 2017  |  

BornholmerFærgen lægger dæk til.

Rederiet Færgen vil i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner inspirere tekniske talenter ved at kåre fremtidens maritime håndværker.

 

Ophugning af skibe kan både være skadeligt for miljøet og farligt for de mennesker, der udfører arbejdet. Derfor har Danmark netop tiltrådt en global konvention, som skal sikre forsvarlig ophugning. I den forbindelse har en række danske virksomheder inden for den maritime industri igangsat en konkurrence blandt fremtidens kloge tekniske hoveder om alternativ brug af materialer i forbindelse med netop skibsophugninger.

Mange gevinster at hente

-Emnet er vigtigt, fordi vi ved, at skibsophugninger risikerer at skabe store miljømæssige påvirkninger, ligesom selve arbejdet kan være farligt. Kan branchen få gode ideer til genanvendelse af materialer eller til alternativ anvendelse af udtjente skibe, vinder både miljøet, uddannelsesinstitutionerne og branchen som sådan. Som ansvarligt rederi er det selvfølgelig et scenario, vi meget gerne støtter op om, siger Hans Henrik Simonsen, driftschef i rederiet Færgen.

 

Konkurrencen tager udgangspunkt i den maritime industris samarbejdsprojekt Fremtidens Maritime Håndværker og lyder derfor samme navn. Omdrejningspunktet bliver en såkaldt innovationscamp, hvor 40 udvalgte elever fra en række tekniske uddannelsesinstitutioner i Danmark skal udvikle gode ideer. Campen finder sted fra mandag den 12. juni til fredag den 16. juni 2017 og lægger fra land på BornholmerFærgen Povl Anker, mens den resterende del af forløbet foregår i Pedersker på Bornholm. Kåringen af fremtidens maritime håndværker sker på Postbåden Peter i forbindelse med Folkemødet.  

 

For de deltagende uddannelsesinstitutioner rækker innovationscampens formål imidlertid ud over gode ideer og miljømæssige tiltag. Det fortæller projektleder fra TEC (Technical Education Copenhagen) Torben Jørgensen, som ligeledes håber på et andet væsentligt udbytte.

Mangel på faglærte

-Den maritime branches mangeårige vækst har skabt en generel mangel på faglært arbejdskraft. Samtidig har de tekniske uddannelsesinstitutioner brug for flere praktikpladser. Vi ved, at 40 procent af de ansatte i Det Blå Danmark er erhvervsuddannede, men alligevel er der i den maritime industri tradition for at få sine lærlinge fra de maritime uddannelser. Det paradoks og de barrierer håber vi på at kunne bryde ned med dette initiativ, fortæller Torben Jørgensen.

 

Innovation Camp 2017 og kåringen af fremtidens maritime håndværker er sat i søen af uddannelsesinstitutionerne TEC, NEXT Uddannelse København, SOPU, Mercantec og EUC Syd samt rederiet Færgen. Ligeledes er projektet støttet af Lauritzen Fonden.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

462 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com