Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Terntank udvider med LNG-skibe

18. august 2016  |  

Nyskabende tankskib lægger til kaj i Fredericia.

Rederiet Terntank investerer i en serie af fire nye LNG-drevne tankskibe, som skal sejle raffinerende olieprodukter i Nord- og Østersøen.

 

Det første skib ”Ternsund” lagde til kaj i Danmark for første gang onsdag – et skib, som betyder en massiv reduktion af udledningen af partikler samt af SOx og NOx i forhold til konventionel skibsfart.

 

Ternsund er blevet bygget i Kina og efter en lang jomfru-rejse, som blandt andet indebar et stop i Rotterdam, så er skibet nu i nordiske farvande. Skibet er LNG-drevet og dermed en nyskabelse. Hidtil har LNG været anvendt på færger eller skibe i fast rutefart – Ternsund vil sejle noget mere fleksibelt og er dermed et nyt skridt mod en grønnere skibsfart.

-Cirka 95 procent af tiden sejler vi i miljøfølsomme områder, så for os var det vigtigt at sikre, at vores nye skibe lever op til både den gældende og den mulige fremtidige lovgivning på området. De nye skibe bringer os helt i front på verdensplan inden for miljørigtig transport og har da også allerede vist sig at være et godt udgangspunkt, når vi skal ud og sikre nye kontrakter, fortæller Jens P. Buchhave, adm. direktør hos Terntank Rederi.

 

Terntank, der har hovedkvarter i Skagen, ejer i forvejen ni tankskibe, som kan chartres af rederiets kunder, der altså nu får mulighed for at vælge et mere miljøvenligt alternativ. Det bakkes både op af EU via støtte fra de såkaldte TEN-T-midler til innovativ skibsfart, og af en lånemulighed i den relativt nye Danmarks Grønne Investeringsfond. Fonden var også med i går, da Ternsund lagde til kaj.

 

-Terntank Rederi er en veldreven virksomhed, som styrker forretningen gennem grønne og skalérbare løsninger – med potentiale til at vokse yderligere på længere sigt. Det er præcis det, som vi arbejder på at fremme, siger Michael Zöllner, direktør i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Udvider mulighederne

Danmarks Rederiforening glæder sig over, at der nu tages et skridt i grøn retning for skibsfarten. ”Ternsund” kommer til at sejle mellem en række forskellige havne, og dermed flytter LNG nu ud på skibe, som ikke er i fast rutefart. Det er et stort skridt frem for teknologien.

 

-Der er mange veje til grønnere skibsfart og ”Ternsund” anviser i hvert fald to. For det første er energieffektivitet tænkt ind i hele designet af skibet, og for det andet så er det nyskabende, at flydende naturgas nu flytter væk fra de faste forbindelser. Jeg er rigtig glad for, at det er et dansk rederi, som på den måde er med til at udvide mulighederne for skibsfarten, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

Ternsund skal sejle med raffinerende olieprodukter i Nord- og Østersøen.  

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

641 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com