Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Therkelsen: Usagligt ministerangreb

Søgeord:

17. december 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2302 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Debatindlæg af direktør Mogens Therkelsen, H. P. Therkelsen A/S i Padborg:

Debatindlæg af direktør Mogens Therkelsen, H. P. Therkelsen A/S i Padborg:



Transportministerens usaglige angreb på Hærvejsmotorvejen!

Transportministeren Pia Olsen Dyhr har desværre været fremme med væsentlig forkerte påstande omkring den foreslåede afgørelse over de større infrastrukturinvesteringer, der skal ske i Danmark.

 

Transportministeren har set bort fra realiteterne i de undersøgelsesrapporter, der allerede foreligger, som tydeligt viser, at der er god samfundsmæssig økonomi i at investere i en alternativ motorvej til den nuværende E45, nemlig en Hærvejsmotorvej, der kan styrke Jyllandskorridoren mellem Danmark og Europa.

 

Der er visse strækninger på den nuværende E45, der skal have en tiltrængt udbygning. Men den gennemgående løsning er uden diskussion og dokumenteret en alternativ Hærvejsmotorvej. Desværre er det for Transportministeren kun et der tæller, nemlig offentlige transportsystemer så som tog fonden på midler man endnu ikke har til rådighed, og et projekt, der strækker sig over 30 år, hvilket det danske samfund selvfølgelig ikke kan leve med over en så lang periode, da vi i forvejen er 20-30 år efter udviklingen.

En alternativ Hærvejsmotorvej til E45 viser, at regeringens minimumsværdier på 4 % langt bliver oversteget op til 7-9 %, hvorfor vil ministeren ikke forholde sig til det? En alternativ Hærvejsmotorvej kan bygges hurtigere og bygges for det halve i anlægsinvesteringer i forhold til en udbygning af E45. Hertil skal regnes, ved at bygge en alternativ Hærvejsmotorvej, generer man den daglige trafik mindst mulig såvel for almindelige trafikanter, pendlere og erhvervstransport.

 

Derimod skal man udbygge E45 over en f.eks. 12 – 15 års periode, vil det koste pendling og erhvervstransport 100 mio. af omkostningskroner i tabt effektivitet, som absolut bør indregnes i hvilken løsning giver størst samfundsmæssig værdi, ligesom den danske eksport vil påføres unødige ekstra omkostninger.

Samtidig er det bevisligt, at skabes der nye optimale og fleksible infrastrukturveje, så flytter industri og produktion med. Det genskaber nye bysamfund og er dermed med til at udvikle Midtjylland på en positiv måde.

 

Det er forståeligt, at den kollektive trafik skal følge med udviklingen, og skal også have investeringer, men Transportministeren har desværre en enøjet kikkert, der kun ser det offentlige transportsystem, som fremtidens transportmønster, og det burde fortiden fortælle Transportministeren, at sådan er reelle forhold ikke.

 

Det er nødvendigt, at såvel den almene infrastruktur som den offentlige transport følges ad i et fornuftigt forhold, hvad angår investeringer, og dette er ikke tilfældet med Transportministerens syn.

 

Så derfor må vi fra erhvervslivet kraftigt henstille til transportministeren, at et mere retfærdigt og nuanceret syn på de vigtige investeringer i infrastrukturen sker, og at det sker hurtigst muligt, da vi er langt bagefter.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com