Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Thybo-indtog i Herning

9. februar 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Thybo Biler overtager Ivecos Herning.

 

Thybo Biler, der i forvejen har afdelinger i Thisted og Holstebro, overtager pr. 1. marts Ivecos værksted og salgsafdeling i Herning. Dermed cementerer Thybo Biler positionen i det midt- og vestjyske, og Iveco får en stærk forhandler med den nødvendige størrelse til at løfte de fremtidige udfordringer for erhvervskunderne i området.

 

- Thybo Biler er en stærk og succesfuld forhandler, der demonstrerer resultater i et konkurrencepræget marked. Derfor har det været oplagt for os at forfølge vores strategi om at styrke vores forhandlere gennem større distrikter og volumen ved at sælge afdelingen i Herning til Thybo Biler, siger administrerende direktør i Iveco North Europe & Baltics, Lars Beck, der glæder sig over handlen.

 

- Jeg er overbevist om, at vi med denne handel har sikret både Thybo Biler og Iveco en solid position i det jyske i mange år fremover.

Synergi og service

Thybo Biler, der i 2014 lagde sidste hånd på en ny, 4.000 kvm stor afdeling i Holstebro, dækker dermed hele det midt- og vestjyske område, når det gælder salg, service, opbygning og reparation af Iveco last- og varebiler. Indehaver Henning Mikkelsen forventer, at den udbyggede position vil skabe både synergi og stordriftsfordele.

- Der er et fantastisk dygtigt personale i Herning-afdelingen, som vi kun har gode erfaringer med at arbejde sammen med. Kombineret med det stærke hold vi allerede har i det vestjyske, er jeg overbevist om, at vi kan skabe en succes, hvor vi udnytter hinandens spidskompetencer og sikrer, at vores kunder altid får den bedste service.

Konkurrencedygtig

Samtidig sikrer det større volumen, at Thybo Biler også fremadrettet er konkurrencedygtig i et marked, hvor investeringsniveauet er højt og prissætningen lav.

 

- Det er ganske enkelt en nødvendighed at blive større i det her marked. Skal vi forrente de investeringer, vi konstant foretager i udstyr og uddannelse og kombinere det med attraktive priser over for vores kunder, skal vi kunne høste nogle mærkbare stordriftsfordele, siger Henning Mikkelsen.

 

Udnytte styrken

Thybo Biler overtager både anlæg og medarbejdere i Herning-afdelingen. Holstebro-afdelingen vil fortsat være servicecenter for både vare- og lastbiler. Thisted-afdelingen vil som hidtil have et stort fokus på opbygning af både lastbiler og busser.

 

- Iveco er et bundsolidt mærke, og vi glæder os til at udnytte vores styrkede position til at give den gas på både salg og servicefronten og vise midt- og vestjyderne, hvad Iveco kan gøre for dem, siger Henning Mikkelsen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1605 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com