Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

44 tons totalvægt på batteri

Søgeord:

14. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

300 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Volvo Trucks starter produktion af el-drevne lastvogne i 44-tons-klassen.

 

Volvo Trucks har annonceret, at lastvognsproducenten nu starter serieproduktion af el-drevne lastvogne i 44-tons-klassen.

 

Dermed er Volvo Trucks angiveligt den første lastvognsproducent, der begynder at producere el-drevne lastvogne i den tunge ende – eller mere præcist lastvognstog med en totalvægt på 44 tons.

 

Det er el-drevne lastvogne i Volvo FH, Volvo FM og Volvo FMX, der nu vil blive serieproduceret til ”heavy duty”-kunder.

 

De tre ovennævnte lastvogns-modeller udgør i dag omkring to tredjedele af Volvo Trucks salg af dieseldreven lastvogne.

 

Serieproduktionen af de tre lastvognsmodeller i en el-drevet version betyder, at Volvo Trucks nu har hele seks el-drevne lastvognsmodeller i produktprogrammet. Det er angiveligt flere end Volvo Trucks konkurrenter.

 

- Dette er en milepæl og beviser, at vi leder transformationen af industrien. Det er mindre end to år siden, vi fremviste vores tunge elektriske lastbiler for allerførste gang. Nu øger vi mængderne og vil levere disse fantastiske lastbiler til kunderne over hele Europa," og senere også til kunder i Asien, Australien og Latinamerika, udtaler Roger Alm, President for Volvo Trucks.

Først Gøteborg, så Gent

Serieproduktion af Volvos tungeste el-lastbiler starter på Tuve-fabrikken i Göteborg, Sverige og næste år følger fabrikken i Gent, Belgien.

 

Volvo producerer de elektriske lastbiler på samme linje som sine konventionelle lastbiler, hvilket giver høj produktionsfleksibilitet og effektivitetsgevinster. Batterierne er leveret af Volvo Trucks' nye batterisamlingsfabrik i Gent.

 

Efterspørgslen efter elektriske lastbiler er hurtigt stigende på mange markeder, hvor en drivkraft er behovet for transportkøbere til at skifte til fossilfri transport for at nå deres bæredygtighedsmål.

 

Volvo Trucks' elektriske portefølje kan ifølge lastvognsproducenten dække omkring 45 procent af den vejgodstransport, der udføres i Europa i dag. Volvo Trucks henviser her til tal fra Eurostat, der viser at 45 procent af de lastvognstransporter, der udføres på europæiske veje i dag, er på under 300 kilometer. Dermed vil de el-drevne lastvognes relativt begrænsede rækkevidde være tilstrækkeligt til 45 procent af transporterne.

- Vi har solgt omkring 1.000 enheder af vores tunge el-lastbiler og mere end 2.600 af vores el-lastbiler i alt. Vi forventer, at mængderne vil stige markant i de næste par år. I 2030 skal mindst 50 procent af de lastbiler, vi sælger globalt, være elektrisk, siger Roger Alm.

 

Volvo Trucks' elektriske line-up på seks lastbilmodeller dækker en bred vifte af applikationer såsom bydistribution og affaldshåndtering, regional transport og anlægsarbejde.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk