Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Cabotagekørsel til dansk takst

Søgeord:

16. marts 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

642 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Politiet klar med bøder, hvis nye cabotageregler bliver overtrådt.

 

Siden 1. januar har udenlandske chauffører skulle arbejde efter danske løn- og ansættelsesvilkår, når de kører cabotagekørsel og vejdelen af en kombineret transport i Danmark. Men hidtil har politiet og Færdselsstyrelsen kun udført vejledende kontroller.

 

Først fra 1. april falder der bøder, hvis man overtræder reglerne.

 

Det skriver arbejdsgiverforeningen ATL.

 

Om to uger er karensperioden overstået. Så er politiet klar til at udskrive bøder, hvis de stopper en lastbil, som kører cabotagekørsel, hvor papirerne ikke er i orden.

 

- Vi har haft en aftale om, at politiet har forholdt sig vejledende de første tre måneder efter, at reglerne trådte i kraft. Det er en praksis, vi generelt har gode erfaringer med, og som har givet branchen tid til at tilpasse sig de nye vilkår, der vil blive håndhævet pr. 1. april 2021, siger kontorchef i Færdselsstyrelsen Kirsten Søndergaard Munck

Vejpakken

De nye regler er en del af EU’s vejpakke og skal forhindre social dumping.

 

- Vi har støttet, at man udskød håndhævelsen af reglerne, så virksomhederne har fået tid til at tilpasse sig. Og vores indtryk er, at mange har haft brug for den indkøringsperiode. Men nu gælder det altså, siger Lars William Wesch, branchedirektør i ATL.

 

ATL og DI Transport har stillet en del spørgsmål om de nye regler til Færdselsstyrelsen, og det er ikke alle spørgsmål, der er blevet besvaret endnu. Men en del spørgsmål og svar ligger på ATL’s hjemmeside.

Overordnet er der tre gode råd

Man skal huske at registrere sin cabotagekørsel i registret for udenlandsk transport. Man skal aflønne chaufførerne til den fastsatte timeløn, og chaufførerne skal medbringe de nødvendige dokumenter i lastbilen.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com