Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Damco tager toget fra Kina

20. november 2018  |  

Af Redaktionen

Damco klar med ugentlig bloktog fra Kina til Europa.

 

Kun 12 måneder efter Damco sendte det første bloktog fra Kina til Europa er A.P. Møller – Mærsks 3-parts logistikudbyder klar med ugentlige bloktog fra Kina til Europa.

 

Tog-forbindelsens fordel er den hurtigere transittid fra Asien til Europa – vel og mærke til priser, der ligger væsentligt under luftfragtstarifferne.

 

I en pressemeddelelse fremhæver Damco stigende kundeinteresse som årsagen til det nu er lykkedes at etablere et fast ugentligt bloktog fra Kina.

 

Det er angiveligt et led i A.P. Møller – Mærsks strategiske målsætning om at vokse i non-ocean segmentet med løsninger, der forbinder og forenkler forsyningslinjerne.

Fordele

Damcos bloktog kører den 11.000 kilometer lange strækning på 18-20 dage. En præstation, som skyldes prioriterede slots, som baneoperatørerne kan tilbyde bloktoget på hele ruten.

 

Der anvendes moderne it-teknologi, som sikrer at ikke bare Damco, men også Damcos kunder, kan følge godset under hele transporten.

 

Damco oplyser, at kunderne kan booke transport hos et team af dedikerede specialister, der håndterer fragte fra start til slut. Damco fremhæver også banegodstransportens udledning af CO2 er væsentligt lavere end en tilsvarende fly-transport. Et faktum, som klimabevidste transportkøbere vil sætte pris på.

 

- Omkring 4,3 procent af godstrafikken mellem Kina og Nordeuropa kører på skinner. Så selv om godstoget er en relativt beskeden bidragyder til transporten af den globale samhandel, så er det en service, der stor over for vækst, spår Caroline Wu, der er områdechef for ”Greater China” i Damco.

 

- Baseret på regeringens støtte og den indsats, der gøres for at udvikle Belt and Road initiativet (en vision om revitalisering af Silkevejen i en moderne form, som er sat i søen af styret i Beijing), ser vi nu store muligheder og en stærk interesse fra vores kunder i godsbanetransport, slutter Wu.

Stærk vækst

Damcos godsbanechef , Kasper Krog, udtaler i en kommentar:

 

- Udsigten til fortsat vækst i godstrafikken er tydelig, når China Railway Corporation har øget kapaciteten på trafikken mellem Asien og Europa med 69 procent alene i første halvdel af 2018. Vi ser også øget interesse for jernbanetransport, fordi servicen er konkurrencemæssige fordele for de kunder, der efterspørger hastighed, pålidelighed og bæredygtighed. Vi har fjernet bunken af hindringer, mindsket kompleksiteten og de afbrydelser, der øger transittiden og dermed også omkostningerne i vores kunders forsyningskæde. Dermed har vi formået at skabe en pålidelig ugentlig end-to-end- service, der også kan integreres i forskellige multimodale løsninger. /smir.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

229 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com