Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Det kunne have kostet væsentligt mere end en smadret forrude

Søgeord:

23. november 2022  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

878 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Varebil-formand Thomas Jensen med opsang til lastbilchauffører: Gider I ikke godt fjerne is fra jeres trailere?

 

Det endte heldigvis ”kun” med en smadret forrude, da en chauffør fra Rødekro Kurér forleden morgen på motorvejen blev ramt af et stort stykke flyvende is fra en lastbiltrailer.

 

Chaufføren fik manøvreret varevognen i sikkerhed, men situationen gav ham en stor forskrækkelse.

 

Det fik også hans chef Thomas Jensen, administrerende direktør i Rødekro Kurér A/S og formand for DTL – Danske Vognmænds Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV), der satte sig til tasterne og skrev et opslag på LinkedIn, hvor han opfordrer lastbilchauffører til at huske at få fjernet is og sne fra trailerne, inden de kører ud på vejene.

Anerkender chaufførers problem

- Vi oplever jævnligt, at der falder is fra trailerne, og jeg kan også læse i min tråd på LinkedIn, at vi ikke er de eneste, der har prøvet det samme. Men det er ikke så tit, der kommer så store skader på bilen som i dette tilfælde, siger Thomas Jensen til Transport Today fra en rasteplads i det sønderjyske.

 

Han understreger, at han sagtens kan se problemet fra lastbilchaufførernes side, for der mangler snebroer rundt om i landet.

 

- Opfordringen herfra må være, at chaufførerne skal have bedre mulighed for at rydde trailerne for sne og is. Alternativet er, at de skal stå på en stige og fjerne det, men det må de vist ikke for Arbejdstilsynet. Men jeg må også bare understrege, at det i sidste ende er chaufførens ansvar, siger Thomas Jensen og fortsætter:

 

- Man kunne eventuelt tænke snebroer ind, når man alligevel er i gang med at udvide rastepladserne langs motorvejene. Det kan ikke koste så meget ekstra – slet ikke i forhold til, hvad der kan ske af skader, siger han.

Kan ende fatalt

Det lykkedes ikke at identificere den lastbil, der tabte isen, og derfor hænger Rødekro Kurér selv på regningen på 4.000 kr. for en ny forrude.

 

Thomas Jensen fortæller, at han ikke kan gøre brug af Rødekro Kurérs erhvervsforsikring, når der ikke er en kendt modpart og skadevolder.

 

Men én ting er penge. Noget helt andet er, hvis hændelsen havde fundet sted langs en landevej, siger kurer-direktøren.

 

- Min chauffør fik sig da en forskrækkelse, for det er ikke rart at køre 120 km/t på motorvejen og pludselig ikke kan se noget ud ad ruden, fordi den smadrer. Men det kan komme til at koste væsentligt mere end en smadret forrude. Hvad hvis det var sket på landevejen og havde ramt en cyklist eller fodgænger, spørger Thomas Jensen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk