Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL: Transport er for billig

12. november 2018  |  

Af Redaktionen

Østergaard: Lave fragtpriser i vejgodstransporten er resultatet af regelshopping og social dumping.

 

Med baggrund i Kurt Beier-sagen fra Padborg, hvor et større antal filippinske chauffører angiveligt har levet under slumlignende vilkår, har resulteret i en besk kommentar fra Erik Østergaard, adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd, på brancheorganisationens hjemmeside:

 

Det er rent hykleri, når en række store virksomheder og erhvervsorganisationer pludselig lader som om de pludselig har fået en helt ny indsigt i godstransporterhvervets bagside.

 

- Det har længe været den herskende logik på ledelsesgangene i fx SLD og DI-Transport, at transporterhvervet blot er et nødvendigt onde og en tjenende ånd for den ”rigtige” industri. Det har længe været den herskende logik, at prisen på transportområdet både kan og skal presses i bund. At foregive, at man ingen anelse har haft om, hvad der foregik på landevejene, og hvilke vilkår, man har budt mennesker, for at presse prisen i bund – det er rent hykleri, siger Erik Østergaard.

- Nu lyder der meldinger om, at ”transportprisen også kan blive for lav”. Det har den været længe. Men Padborg-sagen, eller den type af forretningsmodeller, som Kurt Beier-sagen er udtryk for, er der ikke en jordisk chance for, at man har været uvidende om. Og der er ingen – ingen – mulighed for, at man ikke har været fuldt ud bevidst om, at en lang række på overfladen mondæne danske virksomheder i årevis har haft social dumping som deres modus operandi.

Rituelle besværgelser

DTL-direktørens udtalelser kommer oven på de mange rituelle besværgelser, der er kommet fra branchen efter 3F’s fremragende afdækning af forholdene hos Kurt Beier A/S.

 

- Hykleriet er til at føle på i disse uger. Alle centrale aktører har travlt med at vaske hænder. Men tilbage står, at de seneste tids afsløringer ikke kan være kommet som nogen videre overraskelse. Men mit ærinde er faktisk fremadrettet: hvordan får vi én gang for alle sat en stopper for den sociale dumping, hvordan får vi gjort op med, at transportleddet altid bare skal gøres billigere uanset den menneskelige pris, og hvordan sikrer vi de politiske rammer i fremtiden, så vi aldrig mere skal opleve løn-, arbejds- og livsvilkår – eller noget der bare ligner – som det vi så i Padborg. Dét er opgaven i forhandlingerne om Mobilitetspakken og udstationeringsdirektivets betydning for chauffører, slutter Erik Østergaard.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

281 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com