Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Flere lastbiler over store broer

Søgeord:

6. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

195 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Større trafik over Storebælt og Øresund bidrager til tilfredsstillende resultat for første halvår.

 

Både fritidstrafikken og lastbilerne benyttede i stigende grad Storebæltsbroen og Øresundsbron i 1. halvår af 2022, der overstiger niveauet før covid-19.

 

På Storebæltsbroen steg den samlede vejtrafik med 20,5 procent i 1. halvår. Personbiltrafikken steg med 23,2 procent og lastbiltrafikken med 4,7 procent. Indtægterne fra vejtrafikken steg således 15,3 procent i forhold til første halvår af 2021 og var på 1.491 mio. kr. Trafikken er stort set tilbage på samme niveau som før pandemien og er efter 1. halvår 1,9 procent lavere end samme periode i 2019.

 

Omsætning fra jernbaneanlæg og havneanlæg var på 152 mio. kr., hvilket er på niveau med samme periode sidste år.

 

På Øresundsbron steg vejtrafikken med 85,2 procent i forhold til samme periode i 2021. Personbiltrafikken steg med 99,8 procent, mens lastbiltrafikken er steget med 9,6 procent i forhold til samme periode i 2019.

- På begge broer har trafikken været stigende i foråret, og det bidrager til et tilfredsstillende resultat for det første halvår. Vi kan se, denne tendens er fortsat hen over sommeren, hvor der blev sat flere rekorder. På Storebæltsbroen kørte mere end 60.000 biler gennem betalingsanlægget på et døgn, hvilket er det højeste antal i broens historie, siger administrerende direktør i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.

 

I resultatopgørelsen er indregnet 50 procent af resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S, svarende til en indtægt på 913 mio. kr. I 2022 er resultatet påvirket positivt af en stigning i trafikindtægter på 136 mio. kr. og negativt påvirket af højere renteomkostninger på 61 mio. kr.

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk