Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Flere tunge køretøjer over disken

Søgeord:

11. marts 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

227 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Fremgang i salg af vare- og lastbiler i februar.

 

I februar blev der i alt langet 2.645 varebiler over disken, og det svarer til en stigning på 6 procent mod samme måned sidste år, der endda var en dag længere og uden corona-nedlukning.

 

Med februars nyregistreringer er niveauet for 2021 således reduceret til 10,9 procent under sidste års niveau i samme periode.

 

- Der blev indregistreret rigtig mange varebiler i december i forbindelse med overgangen til det nye afgiftssystem. Det resulterede i en noget fodslæbende januar måned. I februar vendte vi tilbage til normalen – endda med fremgang i forhold til både februar 2020 og februar 2019, hvilket tegner godt for de kommende måneder, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Lastbilsalget fortsætter den stabile periode. Tilgangen af nye lastbiler de sidste otte måneder har næsten været en tro kopi af de samme måneder året for inden. I februar blev det til en beskeden fremgang på 0,6 procent i forhold til februar 2020, og Mads Rørvig glæder sig over lastbilsalgets stabilitet:

 

- Selvom vi har indregistreret en anelse færre lastbiler det sidste halve års tid, er det dejligt at se, at lastbilerne ikke har ladet sig slået sig ud af udefra kommende faktorer. Det havde vi som sådan heller ikke forventet, da lastbiler ofte bestilles længe før de faktisk leveres og indregistreres, siger direktøren. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com