Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

IAA: Iveco og Nikola præsenterer fossilfrie lastvogne

Søgeord:

22. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

186 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Iveco og Nikola lancerer den eldrevne Nikola Tre BEV lastbil.

 

Lastvognsproducenten Iveco, der er Iveco Groups erhvervsbilbrand, og Nikola Corporation, indleder en ny æra inden for nulemissionstransport på IAA Transportation 2022 med den kommercielle lancering af Nikola Tre BEV modellen og offentliggørelsen af Nikola Tre brint elbilen i en betaversion.

 

I dag blev de to køretøjer præsenteret for pressen på pressemødet på Iveco standen, hvor de også er udstillet. Besøgende på udstillingen vil også kunne se demonstrationer i udendørsområdet og prøvekøre Nikola Tre BEV for at opleve dens ydeevne, komfort og avancerede intuitive funktioner.

 

Den europæiske 4x2 Artic version af den eldrevne Nikola Tre BEV lastbil er en nulemissions BEV lastbil med klassens bedste rækkevidde på ca. 500 km og kræfterne til at varetage en lang række regionale opgaver.

Betaversionen af Nikola Tre brint elmodellen (FCEV) debuterer på Iveco standen og giver et indblik i den snart kommende eldrift inden for langdistancetransport og markerer en vigtig milepæl i Ivecos udvikling hen mod mærkets mål om CO2-neutralitet i 2040.

 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Iveco.

 

- Nikola Tre BEV og FCEV modellerne er deciderede gamechangere i kommerciel lastbilkørsel. Modellerne er udviklet særligt som elbiler og leverer en ydeevne og køreoplevelse, der er i stand til at konkurrere med deres dieseldrevne konkurrenter, når det gælder de hårdeste og tunge opgaver. De giver driftsmæssigt og økonomisk levedygtige nulemissionsløsninger til regionale arbejdsopgaver og langdistancetransport, der vil give kunderne en reel konkurrencefordel, udtaler Michael Lohscheller, President for Nikola Corporation.

Modulopbygget platform

- I dag lancerer vi de første produkter til det europæiske marked fra Ivecos stærke partnerskab med Nikola Corporation. I et samarbejde har vores teams designet en modulopbygget platform, der har plads til både batteri- og brændselscelledrivteknologier, og den første model er den europæiske 4x2 Artic udgave af Nikola Tre BEV lastbilen, der debuterer her i dag. Det er den første elektrisk fødte modulopbyggede platform nogensinde til leddelte tunge køretøjer, der rummer begge energikilder: en BEV eldrivlinje til opgaver på op til ca. 500 km og en FCEV brint eldrivlinje med op til 800 kilometers rækkevidde i første generation. Det er i sandhed en revolution, der markerer et konkret skridt i retning af vores ambitiøse mål om at opnå en nulemissionstransport, siger Carsten Sørensen Sales Manager Heavy Iveco Danmark.

 

Den europæiske Nikola Tre BEV produceres af Nikola Iveco Europe som joint venture på produktionsanlægget i sydtyske Ulm. Anlægget, der blev indviet i 2021, har en samleproces, der er udviklet særligt til køretøjer, der er udviklet til eldrift fra start, og lever op til produktionsstandarder i verdensklasse.

Baseret på S-WAY

Nikola Tre platformen er baseret på den succesfulde Iveco S-WAY lastbil og har en elektrisk aksel, der er udviklet og produceret af FPT Industrial, og Nikolas avancerede eldriftsteknologi. Folkene fra Iveco og Nikola har valgt en modulbaseret tilgang til denne platform, så den har plads til både batteri- og brændselscelledrivteknologier – og det er nyt i en branche, der baner vejen for udviklingen af det eldrevne sortiment til det europæiske marked.

Regional nulemissionstransport

Iveco og Nikola annoncerede i dag den officielle åbning af ordrer på Nikola Tre BEV Artic 4x2 i Europa. Køretøjet, der har en akselafstand på 4.021 mm, har 9 batterier med en samlet energimængde på op til 738 kWh, hvilket giver en rækkevidde på ca. 500 km. Opladning (10-90% SOC) tager kun anslået 162 min. med en 175 kW oplader. Opladning med op til 350 kW forventes senere på året. Med en samlet energi på 738 kWh og en kontinuerlig effekt på 480 kW fra elakslen fra FPT Industrial har den kræfterne, drejningsmomentet og rækkevidden til at udføre arbejdsopgaver som fx hub-to-hub leveringer og regionale transportopgaver – og dens kilometertal kan forlænges med opladning. Denne ydeevne medfører lave totalomkostninger, hvilket gør køretøjet til en driftsmæssigt og økonomisk fornuftig nulemissionsløsning.

I tråd med Ivecos førerfokuserede tilgang er hver eneste detalje i førerhuset i Nikola Tre BEV designet til at forbedre tiden ombord med rummelige og velindrettede omgivelser med masser af komfortfunktioner og avancerede funktioner. Infotainmentsystemet er baseret på Nikolas egen nye generation af driftsteknologi, der integrerer infotainment- og navigationsfunktioner samt betjeningselementer til de fleste af køretøjets funktioner. Den usædvanligt jævne kørsel og den stille kabine understreger den superbe køreoplevelse, hvilket vil gøre Nikola Tre til en favorit blandt lastbilchauffører i hele Europa.

Et glimt af eldrevet langdistancetransport

Betaversionen af Nikola Tre FCEV Artic 6x2, der blev afsløret på messen, har en styreaksel og et nyt førerhus med forbedret aerodynamik. Med en akselafstand på 3.932 mm kan den rumme ca. 70 brugbare kg brint ved 700 bars tryk. Denne kapacitet giver sammen med den hurtige tankningstid en rækkevidde på op til 800 km på knap 20 min. Når Nikola Tre FCEV bliver lanceret på det europæiske marked i 2024, vil nulemissionseldrift til langdistancekørsel blive en realitet – og det udgør en vigtig milepæl i Ivecos udvikling hen mod mærkets mål om CO2-neutralitet i 2040.

 

/Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk