Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: Flere indstillinger ønskes

Søgeord:

14. marts 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

542 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Danish Transport Award 2022: Plads til flere gode indstillinger.

 

ITD har modtaget flere gode indstillinger til Danish Transport Award 2022, men vil gerne give flere medlemsvirksomheder mulighed for at komme frem med deres succeshistorier. Så vi rykker tidsfristen for indstillinger til fredag den 18. marts 2022. Alle CSR-initiativer med fokus på arbejdskraft - både små og store - kan indstilles til prisen.

 

Kvalificeret arbejdskraft

Der er akut mangel på arbejdskraft, og ITD er stærkt optaget af at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til transporterhvervet. Det er afgørende for, at danske transport- og logistikvirksomheder kan klare sig i konkurrencen såvel nationalt som internationalt.

 

Men hvordan tænker medlemsvirksomhederne ud af boksen og tager et socialt ansvar, når det kommer til at fastholde og ansætte medarbejdere – uanset om det er chauffører, lagermedarbejdere, elever, disponenter eller kontormedarbejdere?

ITD vil gerne hylde de succeshistorier, der kan inspirere andre transport- og logistikvirksomheder til at følge de gode eksempler. Derfor er temaet for Danish Transport Award 2022 CSR-initiativer med fokus på arbejdskraft. Det er der allerede kommet flere gode bud på, men vi vil gerne give ITD’s medlemsvirksomheder lidt længere tid til at finde de gode eksempler frem. Så vi har valgt at forlænge tidsrummet for indstillinger, så fristen er nu fredag den 18. marts 2022.

Aktivt ansvar

Prisen gives til en virksomhed, der tager et aktivt ansvar, når det kommer til at fastholde og ansætte medarbejdere i transporterhvervet. Det kan eksempelvis være at ansætte flygtninge, indvandrere, seniorer, personer med funktionsnedsættelse, udfordrede unge, veteraner, socialt udsatte, flere kvinder og flere unge.

 

Det kan også være, at virksomheden opkvalificerer ufaglærte medarbejdere, løbende etablerer praktikpladser, laver seniorpakker med attraktive og fleksible vilkår eller fastholder dygtige og loyale medarbejdere på anden vis. Kun fantasien sætter grænser, skriver ITD.

 

Prisen uddeles på ITD’s medlemsmøde i oktober 2022.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk