Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Leman lejer 68 Krone-trailere

Søgeord:

17. juni 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

545 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Transportkoncernen udvider flåden.

 

Transport- og logistikkoncernen Leman udvider flåden med 68 langtidslejede gardin- og køletrailere hos Krone Fleet.

 

Det sker som konsekvens af, at Leman, med hovedkontor i Greve og afdelinger i Taulov, Herning og Aalborg samt datterselskaber i Norge, Sverige, Finland, England og USA, netop har gennemført en større udbudsrunde omfattende et større antal gardin- og køletrailere.

 

- For os som transportør handler det om at beskytte vores kunders gods, så det når sikkert frem til bestemmelsesstedet. Derfor sætter vi overliggeren højt, når vi vælger materiel. Kun det ypperste er godt nok, siger Group Equipment Manager i Leman, Jørn Peter Hansen.

 

Resultatet af udbudsrunden blev således, at Leman hos Krone Fleet i Padborg valgte at langtidsleje 58 gardintrailere med sikkerhedsgardiner forsynet med integrerede lodrette og vandrette stålwirer, der sikrer traileren imod indbrud samt 10 køletrailere specielt indrettet til kørsel med medicinalprodukter. Alle trailere er holdt i Lemans blå farve med det karakteristiske rød-hvide logo.

- Vi lægger vægt på at være synlige i gadebilledet, og derfor skal trailerne - både købte og langtidslejede – naturligvis have vores navn på presenningen, siger Jørn Peter Hansen.

 

I dag råder virksomheden over godt 400 trailere, og flåden vil inden for de næste par år blive udvidet til omkring 500 trailere. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com