Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Massiv trafikvækst på motorvejene

Søgeord:

7. maj 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

418 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Motorvejstrafik steget med over en tredjedel siden 2010.

 

2018 blev endnu et år med markant trafikvækst på de danske motorveje. Det viser de nyeste trafiktal fra Vejdirektoratet.

 

+ 36 procent siden 2010

Sidste år steg trafikken på dansk motorvejsnet med 3,2 procent, og det betyder samtidig, at antallet af kørte kilometer på motorvejsnettet siden 2010 er steget med 36 procent. I dag afvikles over en tredjedel af den samlede vejtrafik i Danmark på motorvejene mod blot 16 procent for 25 år siden.

 

En del af væksten i motorvejstrafikken hænger sammen med udbygninger af motorvejsnettet. Men væksten skal også ses i lyset af de senere års generelle fremgang i økonomien, og at danskernes bilpark er vokset med 22 procent siden 2010, svarende til næsten en halv mio. flere personbiler, lyder det fra direktoratet.

Trafikdirektør i Vejdirektoratet, Niels Tørsløv:

 

- Denne voldsomme trafikvækst kan danskerne naturligvis mærke hver eneste dag i form af stigende trængsel ude på motorvejene. I Vejdirektoratet forsøger vi at imødegå denne udfordring på forskellige måder – blandt andet ved at blive bedre og hurtigere til at håndtere uheld og andre hændelser på vejnettet og ved at give aktiv og præcis trafikinformation, siger han.

 

Vækst fortsætter

De nye opgørelser viser også, at der sidste år blev solgt 220.000 nye personbiler, hvilket indebar, at den danske personbilpark voksede med knap 65.000 køretøjer i 2018 og nærmer sig 2,6 mio. køretøjer.

 

Vejdirektoratets trafikprognoser viser i øvrigt, at trafikken på de store veje vil fortsætte med at stige i de kommende år.

- Vi forbereder os på en fremtid med stadig flere trafikanter på det overordnede vejnet. Af samme grund forsøger vi hele tiden at blive bedre til at hjælpe trafikanterne med at få trafikken til at glide ude på vejene, siger Niels Tørsløv. /anga.

 

Blandt de motorvejsstrækninger, hvor årsdøgnstrafikken er steget markant siden 2010, nævner Vejdirektoratet:

  • M3 mellem frakørsel 19 og motorvejskryds Gladsaxe. Stigning i årsdøgnstrafikken: 42,6 procent.
  • Holbækmotorvejen øst for Roskilde. Stigning: 41 procent
  • Fynske Motorvej ved den Ny Lillebæltsbro. Stigning: 32,6 procent.
  • Sydjyske Motorvej nord for Kolding. Stigning: 34,9 procent
  • Østjyske Motorvej på Vejlefjordbroen. Stigning: 36,6 procent
  • Herningmotorvejen øst for Kløverbladet. Stigning: 39,1 procent.
  • Nordjyske Motorvej ved Hadsten. Stigning: 35 procent.
  • Hirtshalsmotorvejen mellem frakørsel 9 og 10. Stigning: 34,1 procent

Kilde: Vejdirektoratet.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com