Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny rasteplads til lastbiler på vej til Horsens

Søgeord:

27. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

462 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Europas største rasteplads – med projektnavnet Recharge City – er under anlæg i Horsens.

 

Det første spadestik til det er angiveligt bliver Europas største rasteplads er netop taget i Horsens. Rastepladsen er specialindrettet til den tunge transport. Bag projektet står den lokale virksomhed HM Entreprenør A/S. Projektet, der er døbt ”Recharge City” har været længe undervejs, og det blev en realitet med bevillingen af EU-midler til projektet.

 

450 lastbil-p-pladser

Det er forventningen at første etape af det 270.000 kvadratmeter store anlægsprojekt allerede står klar i 2024. Når det sker, vil der være 450 platincertificerede lastbilparkeringspladser, der er EU´s højeste certificeringskrav. I de følgende år vil der bl.a. blive etableret lade- og brintstationer, hotel, træningsfaciliteter og restauranter.

 

Det skriver ATL i en meddelelse på arbejdsgiverforeningens hjemmeside.

- Det er et meget ambitiøst og storstiletprojekt, som HM Entreprenør A/S har kastet sig ud i. Det er ikke så tit, at vi ser private aktører, der engagerer sig i denne type projekter, så jeg er enormt glad for at se denne udvikling, siger Morten Bøjesen, Chefkonsulent i ATL og fortsætter:

 

- Vi har i mange år kaldt på flere rastepladser i Danmark, så det er meget positivt, at det med HM Entreprenør A/S’ hjælp nu sker. Det vil være med til at skabe bedre forhold både for chauffører såvel som for vores medlemsvirksomheder, siger Morten Bøjesen.

Statslige rastepladser

ATL har fulgt Recharge City siden det var i projektstadiet og mener, at det kan tjene som inspiration for andre private aktører. Organisationen understreger dog, at der fortsat også er brug på statslige rastepladser i takt med, at der kommer flere biler på vejene.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk