Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nyt Shell-truckanlæg i Vojens

Søgeord:

1. oktober 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

302 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Usædvanligt samarbejde bag nyt Shell truckanlæg i Sønderjylland

I samarbejde med det sønderjyske vognmandsfirma Kudsk & Nissum åbner DCC Energi nu et nyt Shell-truckanlæg i Vojens. Et ønske om lettere adgang til det renere GTL-brændstof blev startskuddet til, at den mere end 70-årige, sønderjyske vognmandsvirksomhed nu lægger jord til et offentligt Shell truckanlæg.

 

Efter at have kørt på det renere GTL-brændstof i et par år åbner vognmandsfirmaet Kudsk & Nissum nu sammen med DCC Energi hanerne til det nye brændstof for virksomheder i det sønderjyske. Det sker med åbningen af et nyt, fælles Shell truckanlæg på Tingvejen 40 i Vojens.

 

- Vi ser et potentiale for, at andre virksomheder også kan få gavn af GTL i forhold til at begrænse sod og partikler fra dieselmotorerne. Så da DCC Energi kom med ideen om at etablere et komplet Shell truckanlæg med GTL her hos os, var vi interesserede. Det, at vi nu får en tankstation, der bliver drevet som en del af Shell netværket, lige uden for døren gør det langt lettere at tanke brændstof for os selv og for andre virksomheder her i området, siger John Nissum, chef for vognmandsforretningen i Kudsk & Nissum.

Målrettet erhvervsmarkedet

Vejen til åbningen af den nye Shell tankstation startede i efteråret 2019, hvor Kudsk & Nissum købte jorden til tankanlægget af kommunen. Herfra tog DCC Energi over for at bygge det nye anlæg op fra grunden. Ud over at tilbyde GTL-brændstof som den kun 6. Shell tankstation i Danmark, har det nye Shell truckanlæg i Vojens også standere med Shell FuelSave Diesel og AdBlue. Og da alle standere har små pumper, kan også vare- og personbiler benytte anlægget, hvis der betales med et Shell erhvervskort.

 

- Det er ingen hemmelighed, at vi i DCC Energi har en ambition om at øge tilgængeligheden til Shell brændstof i Danmark. Derfor var vi på udkig efter mulige grunde til et truckanlæg i Sønderjylland, da dialogen med Kudsk & Nissum opstod. Det, at vi allerede kendte hinanden og havde fælles interesse for at bringe GTL-brændstof ind som et nyt brændstof for erhvervssiden, var naturligvis et ekstra plus, siger Søren Møller Maretti, Retaildirektør i DCC Energi, som driver Shell tankstationerne i Danmark.

- Miljø og klima er noget virksomheder i dag har fokus på. Det er en vigtig bevægelse, men samtidig går der nok noget tid før dieselmotoren forsvinder helt. Derfor er det positivt, at vi med GTL kan gøre noget ved dele af den partikeludledning, der kommer fra dieselmotorer. Sammen med de nye muligheder for at CO 2-kompenserer brændstoffet, som DCC Energi har lanceret, så har det nye Shell anlæg her i Vojens nogle interessante produkter for rigtig mange virksomheder,” siger John Nissum.

 

Ud over vognmandsvirksomheden og de 23 lastbiler, som Kudsk & Nissum har, driver virksomheden også Lastvogncenter Syd. Her servicerer og reparerer man lastbiler. Da værkstedet fast anvender Shells smøreolier, er det naturligt, at det er et Shell anlæg, der nu åbner som nærmeste nabo. Der findes i dag 233 Shell tankstationer i Danmark. Heraf otte deciderede truckanlæg som det, der nu er åbnet i Vojens, plus en lang række truck-egnede anlæg med tankfaciliteter til lastbiler.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com