Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Razzia mod Atlantic Trucking

Søgeord:

23. juni 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

757 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Konkurrencestyrelsen har ransaget det Eimskip-ejede selskab Atlantic Trucking i Aalborg.

 

Mandag ransagede den danske Konkurrencestyrelse selskabet Atlantic Trucking i Aalborg. Det skete med en ransagningskendelse fra en unavngivet domstol i hånden.

 

Det meddeler Atlantic Truckings moderselskab Eimskipafelag Islands hf. Mandag i en meddelelse til det islandske selskabs aktionærer.

 

Atlantic Trucking er ejet af Eimskip Holding B.V.s danske datterselskab.

 

Baggrunden for den uannoncerde razzia er – ifølge Eimskip – Konkurrencestyrelsens ønske om at undersøge om Atlantic Trucking har taget del i aktiviteter, der er i strid med dansk konkurrencelovgivning.

Flere under lup

Eimskip oplyser, at Konkurrencestyrelsen undersøger en række aktører på det danske marked for indenrigstransporter.

 

Det islandske moderselskab har angiveligt ingen grund til at tro, at Atlantic Trucking – der har en markedsandel på omkring fem procent af det danske marked for lastbiltransport af skibscontainere – har deltaget i nogen form for overtrædelser af dansk konkurrencelovgivning.

 

Eimskipafelag oplyser, at Atlantic Trucking samarbejder med Konkurrencestyrelsen og udleverer de oplysninger, som styrelsen beder om.

 

Ifølge Transport Magasinet har Konkurrencestyrelsen bekræftet, at der er foretaget en razzia af Atlantic Trucking, men myndigheden ønsker ikke at oplyse yderligere.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk