Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Samarbejde om hjælp til strandede chauffører

Søgeord:

25. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

516 gange

Læses i øjeblikket af:

1

European Breakdown Service og Continental indleder partnerskab.

 

European Breakdown Service ApS og Continental Dæk Danmark A/S har indledt et samarbejde, der skal sikre hurtig og kvalificeret hjælp til chauffører, når de er strandet på landevejen.

 

- Vores kunder er – modsat mange andres – allerede pressede, når de taster vores telefonnummer. Og det forstår vi godt. Det er frustrerende at holde stille, og derfor stiller vi ekstra høje krav til vores service. Kunden har nemlig behov for mere støtte end en dansktalende hjælp i den anden ende af telefonen. Vores medarbejdere er brancheeksperter med en meget tung rygsæk fuld af viden og erfaring om netop de tunge køretøjer, og det er sådan, vi skaber værdi og mindre nedetid for vores kunder, siger salgsmanager Steffen Skødt Pedersen fra European Breakdown Service.

I Danmark har European Breakdown Service hovedsæde i Haderslev, hvor medarbejderne hjælper og guider strandede chauffører i hele Europa. Blandt disse er Continental Dæk Danmark A/S’ danske og udenlandske chauffører, der via Conti360 Fleet Service får eksperthjælp til at få de tunge køretøjer hurtigt videre.

 

- European Breakdown Service kan tilbyde vores kunder lige nøjagtig det, de har brug for – hurtig, nem og sikker hjælp, der reducerer deres nedetid. De er specialister inden for transport og erhvervskøretøjer, så når man får en i røret, så får man hjælp af én, der virkelig ved, hvad det drejer sig om. Deres mangeårige erfaring og brancheviden er den stærkeste force, når kunderne skal hjælpes. En egenskab, som vi selv arbejder med at skabe oplevelsen af hver dag, og som er grundlæggende årsag til samarbejdet, siger administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com