Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Storebælts-trafik påvirket af pandemien

Søgeord:

2. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

1976 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Trafikken faldt i takt med nedlukningen.

 

Trafikken over Storebælt er fortsat påvirket af situationen med covid-19, selvom sommertrafikken satte rekord. Resultatet af den primære drift falder med 17 procent, viser koncernens delårsrapport for tredje kvartal.

 

Efter en juli, som blev den største måned i Storebæltsforbindelsens levetid, begyndte trafikken at falde igen i takt med den delvise nedlukning af samfundet. I årets første ni måneder faldt den samlede trafik således med 15,9 procent, hvor personbiler faldt med 17,6 procent, mens lastbilerne faldt med 0,9 procent.

 

Den økonomiske effekt af covid-19 på Storebælt har i forhold til samme periode sidste år isoleret set været en lavere indtægt på cirka 270 mio. kr. for de første ni måneder af året.

Omsætning fra jernbaneanlæg er på 233 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til sidste år. Faldet skyldes en reduktion i Banedanmarks jernbanevederlag for at benytte jernbanestrækningen på Øresund landanlæg.

 

- Selvom der er sket en forbedring i trafikken hen over sommeren, påvirker situationen med covid-19 fortsat trafikken over Storebælt og Øresund. Den delvise nedlukning fra midten af september afspejler sig derfor også i periodens resultat med betydeligt lavere indtægter end forventet, og for året som helhed forventer vi en lavere indtægt på op mod 600 mio. kr., siger Sund & Bælts administrerende direktør Mikkel Hemmingsen.

 

Koncernens resultat efter skat blev et overskud på 3 mio. kr. mod et underskud på 1.710 mio. kr. sidste år. Forbedringen – trods lavere trafikindtægter - skyldes væsentligere lavere negative værdireguleringer end samme periode sidste år. Effekten heraf udgør netto efter skat godt 2,0 mia. kr. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com