Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Testprojekt: Vognmandsforretning kører længere på literen

Søgeord:

17. juli 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

1303 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Digital dækovervågning og valg af de rette dæk skærer over seks procent af dieselregningen.

 

Transportbranchens aktører - fra vognmænd over speditører til transportkøbere - har erkendt, at logistiksektorens CO2-udledning skal ned. Et af de selskaber, der har gjort noget ved udfordringen er Stokholm Transpor A/S.

 

Efter bare 17 måneder med de rette dæk og digital dækmonitorering har Stokholm Transport A/S reduceret deres brændstofforbrug med 6,5 procent Vejen dertil har budt på enkle, men effektive initiativer

 

Det skriver Continental Dæk Danmark A/S i en pressemeddelelse.

 

Hvordan opnår man både lønsomhed og grønnere mobilitet? For Stokholm Transport A/S er svaret enkle, men effektive initiativer, der er tilpasset lige nøjagtig deres virksomhed.

 

For at nå til den konklusion har den familieejede virksomhed deltaget i et 17-måneders testprojekt med dæk- og teknologikoncernen Continental, hvor et testkøretøj blev udstyret med nye dæk og digital dækmonitorering.

- Vores branche er under konstant udvikling med nye teknologier og produkter, der kan optimere transporten. Vi søger hele tiden at udvikle og optimere vores virksomhed, og derfor var det meget fristende at deltage i et testprojekt, hvor vi kunne afprøve muligheden for at skabe mere lønsomhed, grønnere mobilitet og bedre økonomiske muligheder for fremtiden, fortæller Jakob Stokholm, der er operations manager hos Stokholm Transport A/S.

 

København-London

Under testprojektet kørte samme lastbil fra Stokholm Transport A/S mellem København og London hver dag, hvilket svarer til 30.000 kilometer om måneden, og med samme chauffører, der har skiftes til at køre for at kunne sikre pålidelig, præcis og sammenligning data.

 

Testkøretøjet blev udstyret med Continentals EcoPlus dæk og det digitale dækmonitoreringssystem ContiPressureCheck, der konstant overvåger dæktryk og dækkenes temperatur.

- Vi indrømmer gerne, at både ledelse og chauffører var en smule skeptiske over for projektet, eftersom vi allerede kører på kvalitetsdæk og derfor var i tvivl om, hvor meget det ville rykke. Det måtte vi pænt trække i os igen. Det viser sig, at disse ret enkle initiativer virkelig batter. Udbyttet – både økonomisk og tidsmæssigt – har overgået vores forventning, fortæller Jakob Stokholm.

 

Ifølge Stokholm Transport A/S har chaufførerne især været glade for det digitale dækmonitoreringssystem, der med et display i førerhuset konstant holder dem opdateret på dækkenes tilstand. Dermed kan der tages aktion med det samme, hvis dækkene mangler luft eller er overophedet. Det er med til at spare brændstof, øge dækkenes levetid og giver mindre nedetid.

Kombination

Det er kombinationen af det digitale dækmonitoreringssystem og de nye dæk, der efter 17 måneders testperiode har sikret virksomheden en brændstofreducering på 6,5 %.

 

-    Foruden den økonomiske og tidmæssige gevinst, så giver det plus på den grønne konto - og det glæder os. Vi er meget opmærksomme på vores aftryk på miljøet, og derfor er det en vigtig faktor for os, understreger Jakob Stokholm.

Adm. direktør Georg Nielsen hos Continental Dæk Danmark A/S glæder sig over resultatet hos Stokholm Transport A/S og fremhæver, at der med de mange nye teknogier og løsninger på markedet næsten altid er besparelser at hente i både økonomi og effektivitet.

 

- Hos Continental udvikler og tester vi vores produkter konstant og er stolte over, at vores teknologier og løsninger på hver sin vis gør en mærkbar forskel for forbrugerne. Og testprojektet vidner om, at det bestemt kan betale sig at gennemgå sin forretning for optimeringsmuligheder, hvor der ofte er en del at hente, siger Georg Nielsen og fortsætter:

- Det er ikke bare nyt og skinnende gear til køretøjet, men produkter og teknologier, der kan have stor betydning for virksomhedens drift og økonomi. Dérfor er vi naturligvis enormt glade for samarbejdet og det flotte resultat, understreger Georg Nielsen.

 

Efter testprojektets afslutning har Stokholm Transport A/S udvidet samarbejdet med Continental Dæk Danmark A/S. Flere af virksomhedens køretøjer kører nu med Continental dæk og det digitale dækmonitoreringssystem ContiPressureCheck, og virksomheden har også fået installeret en Yard Reader Station, der gør det muligt at overvåge alle flådens køretøjer.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com