Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

TX tester kæmpetog for Coop

Søgeord:

18. maj 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

525 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Succesfuld testkørsel af 838 meter langt banegodstog mellem Malmø og Frövi.

 

TX Logistik AB, det svenske datterselskab af tyske TX Logistik AG, har kørt et tog med en længde på 838 meter gennem Sverige.

 

Jernbanelogistikvirksomheden, som er en del af Mercitalia-koncernen (Gruppo FS Italiane), kørte det fuldt lastede tog på den cirka 500 kilometer lange rute mellem Malmø og Frövi (Örebro-provinsen). Fødevarer fra den svenske detailkæde Coop blev transporteret, og den svenske transportinfrastrukturmyndighed Trafikverket var den tredje partner involveret i testkørslen.

 

Indtil videre er kun tog med en maksimal længde på 630 meter tilladt på de fleste strækninger i Sverige.

 

- En udvidelse til 838 meter ville øge transportkapaciteten markant og dermed gøre jernbanegodstransporten endnu mere effektiv og attraktiv for afskiberne, siger Lars Winther Sørensen, administrerende direktør for TX Logistik AB i Sverige.

Dette er igen en væsentlig forudsætning for at flytte mere gods fra vej til jernbane. Selv for gods, der hidtil næsten udelukkende er blevet transporteret ad landevejen, mener Lars Winther Sørensen, at en mere udstrakt brug af jernbanetransport er mulig.

 

Brugen af længere tog er også en vigtig brik til mere klima-smart jernbanetransport. Især kombinationen af høj lastekapacitet per tog og høj hastighed sikrer et højproduktivt transportsystem. Testtoget medbragte 48 sættevogne og kørte med hastigheder på op til 120 kilometer i timen. Dette var hurtigere end tog i sammenlignelige testkørsler i andre lande. Det blev drevet af et fireakslet lokomotiv, som normalt bruges i jernbanegodstransport.

 

Coop har transporteret blandt andet fødevarer med jernbane i Sverige fra 2009. Siden 2012 har TX Logistik kørt for detailkæden mellem Bro, 30 kilometer nordvest for Stockholm, og Malmø. For blot to år siden blev antallet af rundrejser fordoblet fra ti til 20.

- I dag foregår 30 procent af vores transporter med jernbane, siger Peter Rosendahl, transportchef i Coop Logistik.

 

Og detailkæden vil gerne øge andelen yderligere, slutter han:

 

- Derfor deltog vi i dette fremadskuende projekt og håber at kunne forlænge vores tog i den nærmeste fremtid.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk