Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

3D-opmåling bidrog til færgeombygning

Søgeord:

16. februar 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

345 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Norröna opdateres til mere moderne ro-pax skib.

 

Skibskonstruktøren Hauschildt Marine A/S har styret Smyril Lines Norröna-færge sikkert igennem en omfattende ombygning til 100 mio. kr. 3D-laserteknologi, tidlig involvering i idefasen og et godt værftssamarbejde er årsagerne til, at færgen nu dokker ud efter tidsplanen, lyder det i en skriftlig meddelelse.

 

Mens Smyril Lines Norröna-færge stadig sejlede på sin rute mellem Færøerne, Island og Danmark, var Hauschildt Marine-ansatte i gang med et grundigt forarbejde.

 

Færgen skulle 3D-laseropmåles for at få et nøjagtigt tegningsmateriale og dermed fjerne ubehagelige overraskelser i ombygningsprocessen, der opdaterer Norröna til en langt mere moderne udgave af et ro-pax-skib.

 

Hauschildt Marine-direktør Preben Thuren Larsen har mandsopdækket projektet på Fayards store værft i Munkebo på Fyn. Ombygningen er sket på godt to måneder, hvor eksteriør er produceret i værkstedshaller i Danmark, og det nye interiør er præfabrikeret i Danmark, Europa og Kina. I perioder har den store opgave involveret mere end halvdelen af de 25 Hauschildt Marine-medarbejdere.

Med fra idefasen

Preben Thuren Larsen har kun roser til overs for Smyril Lines tilgang til projektet. Hauschildt Marine blev allerede involveret i idefasen, og det giver en række fordele i den store ombygning, der løber op i 100 mio. kr.

 

- Når man går i gang, er det ekstremt vigtig med tillid til samarbejdspartnerne, og derfor turde vi også at gå i gang med processen, der har krævet ekstremt meget planlægning, siger maritim direktør Jóhan av Reyni, Smyril Line, der peger på en succesfuld proces, som har gjort, at projektet ikke har haft problemer eller forsinkelser.

 

I projektet har Hauschildt Marine med afdelinger i København og Skagen stået for alt lige fra skibsprojektering, ståldesign, sikkerhedsplaner, stabilitetsberegninger, produktionsdokumentation og detaljeret projektering af skibssystemer, som blandt andet nye vakuum-, varme- og ventilationssystemer.

- Sammen har vi modificeret interiør, eksteriør og de relaterede skibssystemer ud fra rederiets ønsker og det forretningspotentiale, som de ser, fortæller Preben Thuren Larsen.

 

- Det sker ikke så tit, at man ombygger færger. Det er et stort indgreb, og i dette projekt moderniserer rederiet stort set alt. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com