Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

500 søfarende er fanget i ukrainske havne

Søgeord:

11. maj 2022  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

292 gange

Læses i øjeblikket af:

0

109 handelsskibe og nær ved 400 besætningsmedlemmer kan ikke sejle væk fra krigen.

 

Næsten 500 søfarende og 109 handelsskibe var ved udgangen af april fanget i Ukrainske havne på grund af krigen. Skibene og deres besætninger er fanget i havnene i Det Azovske Hav og Sortehavet,

Det viser en opgørelse fra den internationale handelskammer for søfarten (ICS – International Chamber of Shipping.

 

Der er dog tale om en klar forbedring i forhold til midten af marts, hvor 2000 besætningsmedlemmer var fanget på deres skibe, der ikke kan forlade de ukrainske havne. Siden er omkring 1500 søfarende blevet evakueret fra deres skibe via de såkaldte humanitære korridorer.

 

ICS har indsamlet data i samarbejde med FN’s søfartsorgan IMO:

 

IMO vedtog i slutningen af april en resolution, der gav grønt lys for en række tiltag, der skulle gøre det muligt, at evakuere de strandede søfolk. Samtidig opfordrede FNs generalsekretær Antonio Guterres krigens parter til at sikre evakueringen via sikrede korridorer fra apokalypsen i havnebyen Mariupol i det østlige Ukraine.

Fødevarer og medicin

ILO har sammen med IMO, UNHCR og en række humanitære organisationer koordineret leveringer af fødevarer, drikkevand og medicin til de søfarnede, der endnu ikke er blevet evakueret. Det volder dog fortsat store problemer at få forsyninger frem til de indespærrede besætningsmedlemmer. ICS erkender, at det ikke er lykkedes at få hjælp frem til alle, da situationen beskrives som ekstremt vanskelig – især i de områder, hvor der er hårde kampe.

 

Ifølge en liste fra ICS er antallet af indespærrede skibe fordelt således: Mykolaiv (25), Chornomorsk (23), Kherson (16), Odessa (10), Berdyansk (8), Pivdennyi (6), Mariupol (5), Nika Tera (2), Ochakiv (2), Izmail (1), og Yuzhny anchorage (1).

 

De berørte besætningsmedlemmer kommer fra 27 forskellige lande. Det største antal kommer fra Filippinerne og Indien. Men der er også danske søfarende, der ikke kan slippe væk fra krigen, lige som søfolk fra Kina, Grækenland, Tyrkiet, Rusland og Ukraine.

ICS oplyser, at der er 42 bulkcarriere og 38 fragtskibe der er fanget. De resterende omfatter olietankere, kemikalietankere, bugserbåde, ro-ro-skibe og en isbryder.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk