Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ADP går efter grøn finansiering

Søgeord:

9. november 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

224 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ADPs langsigtede investeringer sætter et 360-graders grønt aftryk.

 

Havneselskabet ADP A/S med base i Fredericia har igangsat en langsigtet udvikling, som frem mod 2030 skal sikre udviklingen af erhvervshavnene i Nyborg og Fredericia samt af Danmarks førende transport- og logistikcenter Taulov Dry Port ved Fredericia.

 

 Ambitionerne om at sætte et grønt aftryk sker ikke kun i byggeriet og i omlægning af havneinfrastruktur, men også i finansieringen af de mange investeringer, der også er grøn.

Med ét af de mest innovative joint-venture partnerskaber mellem pensionsselskabet PFA og havneselskabet ADP, ønsker de to parter nu også at gå forrest med grøn finansiering af de kommende store lager- og logistikbyggerier i Taulov Dry Port.

Grøn hele vejen rundt

Med en 360-graders tilgang til milliardinvesteringerne i både havneinfrastruktur og i opførelsen af moderne og bæredygtige lager- og logistikejendomme i Taulov Dry Port tænker ADP hele vejen rundt om alt fra ansvarlig finansiering, miljøscreening af de store byggerier til realiseringen af ét af landets førende transportkundepunkter, som vil spille en afgørende rolle i Danmarks grønne omstilling.

 

- Vi har som havneselskab et stort ansvar for, at vores investeringer tænkes ind i en bred samfundsmæssig sammenhæng, og at vores investeringer i havneinfrastruktur og bæredygtige byggerier kan understøtte løsningen på nogle af vores kunders miljømæssige udfordringer, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.

 

I 2017 indgik ADP A/S et joint-venture med pensionsselskabet PFA om udviklingen af Taulov Dry Port som Danmarks multimodale transport- og logistikcenter i Taulov ved Fredericia. Siden da har investeringerne i Taulov Dry Port-selskabet taget fart ikke mindst som følge af de to parters stærke ambitioner om at skabe udvikling og sikre et godt afkast på de mange investeringer.

Grønne obligationer

Til lånefinansiering af de kommende store investeringer i ADP-koncernen og Taulov Dry Port bliver der tænkt i grønne obligationer som er et attraktivt alternativ til almindelige obligationer.

ADP indgik i 2019 en aftale med Nykredit om lånefinansiering af de kommende store byggerier i ADP-koncernen.

 

- Vores langsigtede udvikling af Taulov Dry Port kræver over de næste 10 år lånefinansiering i milliardklassen. På lånefinansieringen skaber vores samarbejde med Nykredit stor værdi, fordi vi sammen kigger ind i vores investeringsportefølje med en fælles forståelse for, at vi skal gøre det ansvarligt og med fokus på at sætte et grønt aftryk. Vi tænker grønt lige fra projektering til finansiering, siger Michael Overgaard Andersen, CFO i ADP A/S.

Nykredit tilbyder som en del af deres Green Bond Framework grønne obligationer til deres større ejendomskunder. Det kræver, at ejendommene har energimærke A eller B eller tilsvarende certifikater for at opnå den grønne finansiering.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com