Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ADP leverer et tilfredsstillende årsresultat

24. april 2019  |  

Af Redaktionen

Flere containere, mindre råolie og tørhavn i 2018.

ADP A/S kom ud af 2018 med det ledelsen betegner som et tilfredsstillende årsresultat på 10,2 millioner kroner.

 

»ADP fortsatte i 2018 sin udviklingskurs og har i årets løb taget nogle store investeringer til udviklingen af både havneterminaler og Taulov Dry Port.

Et tilfredsstillende årsresultat fremlagt på ADP-generalforsamlingen den 12. april understøtter virksomhedens strategi om at udvikle og styrke den samlede forretning. Markedet udviser positive tendenser, og med en fortsat høj kundeloyalitet har vi et solidt afsæt for den videre udvikling.,« lyder det en pressemeddelelse fra havneselskabet.

Containerrekord

»Et resultat for 2018 på 10,2 mio. kr. er tilfredsstillende i et år, hvor vi har oplevet udsving i kerneforretningen. At vi kommer ud af 2018 med fortsat høje godsmængder tilskriver vi bl.a. et højt aktivitetsniveau inden for Ro/Ro og container. Med en rekordhøj containeromsætning på i alt 81.907 TEU, svarende til en stigning på 12,8 % i forhold til 2017, bliver 2018 ét af de største år for containerforretningen i ADPs historie.«

Godsomsætning faldt

Godsomsætningen på ADP faldt i 2018 med 7,7 procent til 7,9 millioner tons (2017: 8,6 mio. tons).

 

»Nedgangen skyldes til dels et stort fald i udskibningen af råolien påvirket af den ustabile markedssituation i oliebranchen, som vi ikke har kunnet påvirke. Nedgangen inden for råolie opvejes positivt af stigende mængder af øvrig flydende bulk, hvor vi har haft en vækst på 7,9 pct.

 

Udskibningen af traditionelle landbrugsprodukter blev negativt påvirket af den dårlige høst i 2018. De negative udsving inden for de traditionelle landbrugsprodukter blev til gengæld opvejet af stigende mængder af økologiske agriprodukter, hvor vi i årets løb har haft flere store laster inden for bl.a. biobrændsel. Den grønne omstilling fylder mere og mere på vores havneterminaler.«

Et godt år

Havneselskabets ledelse betegner 2018 som et godt år og henviser her til koblingen af Fredericia Havn med Taulov Dry Port, der havde synlige positive effekter i det forgangne år.

 

I årets løb har ADP A/S indgået strategisk vigtige aftaler på både havneterminaler og i Taulov Dry Port, som betyder, at havneselskabet nu etablerer store lager- og logistikdomiciler for toneangivende virksomheder i Taulov Dry Port samtidig med, at nye produkter bliver oplagret og udskibet fra Fredericia Havn.

 

- Vi har helt i tråd med vores strategi igangsat nogle meget store investeringer i optimering af arealer og etablering af nye faciliteter på vores havne og i vores bagland for at sikre kunder de bedste løsninger til en effektiv godshåndtering. Dette vil bane vejen for tiltrækning af nye virksomheder og gods, udtaler Villads Kirkegaard-Jensen, konstitueret CEO i ADP A/S.

- Inden for recycling produkter har vi i 2018 indgået langvarige aftaler med nøglekunder, som over de næste mange år vil skabe vækst i oplagringen og udskibningen af genanvendeligt metal fra Fredericia Havn. I 2018 har vi ligeledes indgået aftale med en dansk virksomhed, som vil opføre ét af verdens største pyrolyseanlæg til genanvendelse af dæk på Nyborg Havn – endnu et spændende projekt, som understøtter udviklingen af grønne løsninger på vores havneterminaler.

 

Transformationen af ADP

Udviklingen og koblingen af Fredericia Havn og Taulov Dry Port er ét af vores markante udviklingsprojekter, som væsentlig bidrager til transformationen og styrkelsen af ADP. Med igangsættelsen af 49.300 m2 lager- og logistikbyggeri i 10,5 meters højde i Taulov Dry Port tager vi et meget vigtigt skridt i vores udvikling.

- Det 49.300 m2 store lager- og logistikcenter bliver ét af Danmarks største byggerier inden for lager og logistik. Med en central placering i et af Danmarks vigtige transportknudepunkter med optimal adgang til både motorveje, jernbane og havn, står vi med et attraktivt produkt, som imødekommer markedets efterspørgsel, slutter Villads Kirkegaard-Jensen. /Smir

 

 

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

312 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com