Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ærø Kommune siger 'ja' til 72 millioner færgekroner

Søgeord:

22. april 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

230 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Aftale sikrer bygning af to nye el-færger til ruten Ærøskøbing-Svendborg.

 

Et flertal i Ærø Kommunes kommunalbestyrelse besluttede i går, d. 20. april 2022, at indgå aftale om tilsagn på 72 mio. kr. med Trafikstyrelsen til bygning af to nye elfærger på den travle Ærøskøbing-Svendborg rute.

 

De nye færgers design og forretningsmodellen for udskiftningen skal løbende behandles frem mod efteråret 2022.

 

22. december 2021 blev det bekendtgjort, at Ærø Kommune var blevet tildelt knap 72 millioner kroner fra Transportministeriets grønne færgepulje på i alt 233 millioner kroner. Ærø Kommune, der i 2019 idriftsatte verdens længstrækkende elfærge, Ellen, er således hovedmodtager af pengene fra puljen, der skal fremme omstillingen af den danske færgeflåde.

Kommunalbestyrelsen godkendte budgettet

Kommunalbestyrelsen skulle forholde sig til, om den ønskede at anvende de 72 millioner kroner, som i følge budgettet medfører en egenfinansiering på 336 millioner kroner. Efter en debat i salen blev tilsagnet givet, og budgettet godkendt, og Ærøfærgerne kan dermed gå i gang med det konkrete arbejde.

 

Nu går arbejdet i gang

I lighed med elfærgen Ellen, vil Ærøfærgernes nye færger bære stærkt præg af at være teknologisk innovative og banebrydende, både når det gælder selve færgerne, men også når det gælder landsiden, hvor store mængder strøm på kort tid skal leveres til den kraftige lader. Ligeledes venter arbejdet med at etablere og planlægge nye færgelejer og opmarchområder.

De nye færgers design og forretningsmodellen for udskiftningen skal løbende behandles af kommunalbestyrelsen frem mod efteråret 2022.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk