Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ARK-ordning forlænget

Søgeord:

9. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

222 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DFDS skal gennem udbudsrunde, hvis redereriet vil bevare militær transportkontrakt.

 

Tyskland og Danmark har netop forlænget aftalen om  ARK-projektet, sikrer adgang til strategisk søtransportkapacitet og militære transporter til søs.


Den nye aftale om ARK projektet er netop blevet underskrevet af både den tyske og den danske Forsvarschef, og omfatter årene efter 2021.

Rederiet DFDS har hidtil været den primære leverandør af skibe til ARK Projektet, og et EU udbud er netop igangsat for at tilvejebringe nye skibe til ARK Projektet fra 2021/2022.

 

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.


Siden 2006
Det succesfulde samarbejde om søtransportkapacitet mellem dansk og tysk forsvar blev påbegyndt i 2006. Den gældende aftale, en Memorandum of Understanding (MoU), er 10-årig og gælder til og med 2021. Den netop underskrevne MoU gælder fra 2022 og fremefter, og byder på yderligere fleksibilitet samt større kapacitet i det bilaterale samarbejde.

Kort fortalt går ARK-projektet ud på, at Danmark indgår en aftale med et rederi om at stille et vist antal skibe til rådighed for søtransport. Denne kapacitet deles mellem Danmark og Tyskland, og kapaciteten kan desuden stilles til rådighed for NATO og (en række andre) allierede nationer.

ARK projektet har for øjeblikket fem Roll-on/roll-of (RORO) skibe på tilkald, som alle tilhører rederiet DFDS. Skibene er blevet specialindrettede for fleksibelt at kunne dække forsvarets særlige behov. Når der f.eks. skal sejles lastbiler og panserkøretøjer fra Køge til Estland på eFP-mission, som det skete i starten af januar, tages skibene ud af deres civile DFDS rutenet og anvendes af forsvaret.

 

Når opgaven er løst, gives skibene tilbage til DFDS.

En vigtig del af aftalen med rederiet er, hvor hurtigt skibene kan tilkaldes til forsvarets brug. I den nye aftale er kapaciteten forøget med, hvad der svarer til et ekstra skib, og efter et særligt tysk ønske er tilkaldetiden nedsat, således at styrker på højt beredskab til f.eks. VJTF hurtigt kan transporteres ad søvejen. Den nye aftale gør det samtidigt nemmere at optage yderligere nationer i samarbejdet.

 

FAKTA
Danmark er kontraktholder og chartrer skibene til den fælles pulje.


Rederiet DFDS er leverandør frem til 2021 af de fem skibe i den nuværende fælles skibs pulje: Ark Futura, Ark Dania, Ark Germania, Britannia Seaways og Suecia Seaways. Ark-fartøjerne sejler traditionelt med køretøjer og materiel, i begrænset omfang personel, i forbindelse med øvelser og missioner. Skibene har dog også været med til at sejle kemikalier til kemiske kampstoffer væk fra Libyen og Syrien, samt FN-udstyr til ebola-kampagnen i Afrika.


ARK-projektet styres fra Forsvarets JMTO, Joint Movement and Transportation Organization, og det enestående samarbejde ledes af en dansk-tysk bestyrelse.


Den politiske godkendelse til ARK-projektet er givet ved aktstykker.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com