Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Brexit-pulje på vej til virksomheder i de maritime erhverv

Søgeord:

6. oktober 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

206 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Omstillingspulje på 100 mio. kr. skal bidrage til at afbøde den negative effekt af brexit.

 

Med en årlig eksport på cirka 12 mia. kr. er Storbritannien blandt de vigtigste markeder for dansk skibsfart og især vigtig for offshoresektoren. Det gælder særligt tjenesteydelser i forbindelse med installation og reparation af vindmøller og vindmølleparker.

 

Brexit har skabt usikkerhed for danske, maritime arbejdspladser, men nu er der godt nyt til de maritime virksomheder. Søfartsstyrelsen har denne uge åbnet en omstillingspulje på 100 mio. kr., som skal bidrage til at afbøde den negative effekt fra brexit.

 

Det sker på baggrund af en bred politisk aftale, som regeringen indgik tidligere på året.

 

- Vi skal give en hjælpende hånd til de virksomheder, der er hårdest ramt af Brexit. For det er helt naturligt, at situationen har skabt stor uvished blandt danske rederier og virksomheder inden for bådproduktion og shipping. Selvom de har holdt skruen flot i vandet, er det næsten uundgåeligt at undgå konsekvenser, når et så vigtigt marked ændrer på reglerne. Det er blandt andet udfordringer med øget told, der har øget presset. Jeg er derfor glad for, at vi kan hjælpe vores maritime virksomheder, så de kan komme godt videre efter brexit, siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Pengene kommer fra EU’s brexit-tilpasningsreserve på 775 mio. kr., målrettet den del af erhvervet, som ikke omfatter fiskeriet.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk