Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danish Agro og SDK bag nyt stevedoreselskab

Søgeord:

2. juni 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

466 gange

Læses i øjeblikket af:

1

SDK Shipping og Danish Agro styrker samarbejdet med fælles stevedoreselskab.

 

SDK Shipping A/S og Danish Agro a.m.b.a annoncerer, at de vil styrke mange års samarbejde og stifte et fælles stevedoreselskab.

 

SDK Shipping og Danish Agro har gennem mange år haft et samarbejde på losning og lastning af skibe i Aarhus. Dette samarbejde har medført, at de to parter stifter et fælles selskab under navnet SDK Stevedore A/S.

 

Formålet med det nye selskab er at sikre optimal håndtering af Danish Agros mange produkter og stigende krav til fleksibel håndtering i Aarhus ved bedre at udnytte det samlede potentiale i de to selskaber.

 

- Vi glæder os over den nye strategiske aftale, som betyder, at vi sammen kommer til at være mere fleksible. SDK Shipping og Danish Agro har et tæt og tillidsfuldt samarbejde i dag, som jeg ser frem til bliver endnu stærkere med den nye aftale. Vi får nu mulighed for i fællesskab at nedbringe omkostninger, udnytte materiel bedre og optimere vores losninger og lastninger på Aarhus havn, siger Jens Toft, Logistikdirektør i Danish Agro.

Aarhus Havn

Både Danish Agro og SDK Shipping har havnefaciliteter på Aarhus havn. Ved at slå sig sammen, vil begge virksomheder opnå synergier og driftsfordele og styrke det engagement, som de begge har været med til at bygge op.

 

- Vi er meget begejstrede over, at vi nu kan bygge videre på det samarbejde, som vi i mange år har haft med Danish Agro. Styrken i vores nye aftale ligger i de synergier, som vil binde os tættere sammen og fremtidssikre vores setup. Dermed får vi en mere lean virksomhed til stor gavn for vores kunder. Danish Agro og SDK Shipping har mange fælles værdier og en fælles tilgang til måden at arbejde på, og vi ser meget frem til at fortsætte som en samlet enhed mod vores fælles mål og ambitioner, siger Lars Jespersen, CEO i SDK Shipping A/S.

 

FAKTA:

Danish Agro

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Koncernen er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2021 have en omsætning i niveauet 38 mia. kr.

SDK Shipping

SDK Shipping er en del af SDK FREJA gruppen, der faciliterer samtlige aktiviteter indenfor logistik, shipping og chartering samt services til cruiseindustrien i Nordeuropa. Med +1200 medarbejdere i 8 lande er SDK FREJA en stærkt repræsenteret forretningspartner med fokus på at give én indgang til en ensartet og effektiv løsning indenfor gruppens forretningsområder.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com