Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danmarks maritime sektor satser på EU-netværk

Søgeord:

13. august 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

229 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Det Blå Danmark og transportkæden skruer op for samarbejde i EU.

 

Indblik i den nyeste viden. Stærkere europæiske netværk. Øget samarbejde. Og forhåbentlig flere EU-penge til fremtidens projekter. MARLOG er blevet medlem af to stærke europæiske netværk, der knytter det maritime erhverv og logistik herhjemme tættere til de store aktører i Europa.

 

Det handler om at være med, hvor det sker. Så enkelt lyder rationalet bag MARLOG’s beslutning om at træde ind i to store europæiske netværk for det maritime erhverv og for logistik.

 

Waterborne Technology Platform hedder det ene, som tæller 99 andre medlemmer fra det maritime erhverv i Europa og arbejder for en bæredygtig og højteknologisk fremtid for de blå erhverv.

 

ALICE hedder det andet, som tæller endnu flere medlemmer inden for logistikkens verden og arbejder for at gøre fremtidens logistik mere agil og grøn.

Fælles for de to netværk er, at de fungerer som mødesteder for de store europæiske aktører inden for MARLOG’s område. Og at det giver visse fordele at være med i klubben, når det handler om at fremme innovation i Danmark.

 

- Vores medlemskab får ganske enkelt den maritime branche og hele transportkæden i Danmark til at stå stærkere, siger Sverre V. Lenbroch, der er direktør i MARLOG, Danmarks officielle klyngeorganisation for det maritime erhverv og logistik.

 

- Vi får adgang til den nyeste viden. Vores medlemskab vil styrke danske virksomheder og vil ligeledes styrke de europæiske netværk i Danmark. På denne måde vil vi indenfor det maritime erhverv og logistik kunne indgå flere relevante partnerskaber og få indsigt i fremtidige projekter og mulighederne for finansiering.

Fælles fokus på det vigtigste

Waterborne Technology Platform og ALICE er begge såkaldte Europæiske Teknologiske Platforme (ETP’er). De sætter fokus på forskning og innovation inden for emner, der har betydning for Europas vækst, konkurrenceevne og bæredygtighed.

 

Målet er at bringe interessenter med innovationsfokus sammen. På den måde kan vi i fællesskab sætte fokus på strategisk vigtige emner og sikre en dagsorden i EU for forskning og innovation, der rækker langt ud i fremtiden og er båret af reel efterspørgsel fra industrien.

 

- Det skal MARLOG klart være en del af, siger Sverre V. Lenbroch.

 

- Danmark er en af verdens førende søfartsnationer og derfor en stærk samarbejdspartner. Selvfølgelig skal vi bidrage til udviklingen af grønne teknologier, digitalisering og til at bygge bro mellem det maritime erhverv og logistiksektoren.

På forkant med udviklingen

De to europæiske teknologiske netværk har direkte kontakt til EU-Kommissionen. Her kan de informere om industriens særlige behov og udfordringer og komme med anbefalinger til relevante EU-programmer, som Kommissionen så kan overveje at poste EU-penge i. Det drejer sig især om Cluster 5: Climate, Energy and Mobility programmet, som dækker både det maritime område og logistikken og som bidrager med finansiering af innovationsprojekter indenfor bl.a. grøn omstilling og digitalisering.

 

- At sidde med ved det bord bringer MARLOG på forkant med udviklingen inden for vores erhverv. Vi får indblik i de mest aktuelle bevægelser på vores felt, viden om kommende projekter og ikke mindst et vigtigt praj om, hvad danske virksomheder og vidensinstitutioner kan søge finansiering og EU-midler til, siger Sverre V. Lenbroch.

Helt konkret glæder den administrerende direktør sig til at blive en del af Waterborne Technology Platform og ALICE og herved til at bringe danske virksomheder og vidensinstitutioner tættere på Horizon Europe-programmet om klima, energi og mobilitet.

 

- Vi har så meget at byde ind med fra dansk side, og nu har vi også adgang til at gøre det, siger Sverre V. Lenbroch.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com