Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DanPilot lagde fint til kaj i 2020

Søgeord:

5. maj 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

171 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Lodseriet styrede sikkert gennem usikkert corona-farvand.

 

DanPilot kommer ud af 2020 med et samlet resultat, der ifølge virksomheden er tilfredsstillende. Selskabets 2020 var stærkt præget af Covid-19-pandemien, men på trods af den udfordrende situation med aktivitetsnedgang i både havne- og transitlodsninger fortsatte DanPilot med at levere sikkerhed i danske farvande og havne og sikre den kritiske infrastruktur via vandvejen. Selvom resultatet for 2020 er negativt påvirket af Covid-19, er det samtidigt positivt påvirket af betydelige interne effektiviseringer, lyder det.

 

Omsætningen faldt samlet med 13,9 procent fra 2019 til 2020. Virksomhedens samlede omkostninger- blev dog reduceret med 8,8 procent i forhold til året før. Samtidig har DanPilot været i stand til at styrke sin egenkapital med 3,9 mio. kr. og viser stabilitet med en soliditetsgrad på 50 procent. Årets resultat ender på 803.000 kr. i 2020 sammenlignet med 114.000 kr. i 2019.

- Vores medarbejderes samarbejde og fokus er rygraden i, at vi har styret sikkert gennem året. Udover at tilpasse os sundhedsmyndighedernes retningslinjer løbende har vi haft nogle solide planer og tiltag for både effektiviseringer og sikker operation, som er blevet implementeret helt enestående af en meget dedikeret arbejdsstyrke. Det har medført, at vi har reduceret omkostningerne i forhold til 2019 og med tilfredshed kan se tilbage på årets resultat, siger administrerende direktør i DanPilot, Erik Merkes Nielsen.

 

For at hjælpe kunderne i et udfordrende år har DanPilot holdt priserne i ro i 2020 samt fjernet og simplificeret tillæg. Det betyder, at kunderne reelt har oplevet en betydelig prisreduktion. Desuden har DanPilot afholdt ekstraudgifter grundet Covid-19 på estimeret 5 mio. kr.

Holder kursen

Året 2020 var også året, hvor lodsmarkedet blev fuldt liberaliseret, hvilket medførte mærkbare markedsændringer. Under de nye markedsvilkår har DanPilot været i stand til at tiltrække nye kunder samt fastholde eksisterende kunder ved at være tæt på kunderne, fokusere på effektivisering og ikke mindst tilbyde høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, siger direktøren.

 

- Det er positivt, at vores trofaste kunder vælger at fastholde deres forretning hos os, og at vi samtidig har fået nye kunder med ombord på trods af et udfordrende år. Det forpligter. Vi vil fortsat levere den højeste standard af sejladssikkerhed og kundeservice til en konkurrencedygtig pris, ligesom vores arbejde med effektivisering fortsætter, siger Erik Merkes Nielsen.

Han tilføjer, at Covid-19-pandemien fortsat vil påvirke DanPilots aktiviteter i 2021, og det er uvist, hvilken betydning pandemien får fremadrettet.

 

DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af staten. Lodseriet skaber sikkerhed til søs og i havne i hele Danmark. Selskabet har hovedkvarter i Svendborg. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com