Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Det kommer på et virkelig dårligt tidspunkt

Søgeord:

12. august 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

821 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Norge fraråder nu rejser til to danske regioner, og det gør kun ondt værre, lyder det fra Fjord Line Danmark.

 

Stigningen i antallet af danskere smittet med coronavirus får nu den norske statsminister, Erna Solberg, til at fraråde rejser til Region Midtjylland og Region Sjælland – med undtagelse af region Hovedstaden – fra 15. august.

 

Beslutningen gnider salt i såret på en rejsebranche, der i forvejen kæmper hårdt for at holde sig oven vande, efter et coronaforår – og til dels -sommer – der grundet internationale rejserestriktioner har slukket motorerne på færger og fly og efterladt ordrebøger og bundlinjer med meget tilbage at ønske.

- Vi skal forberede os

- Det kommer på et virkeligt dårligt tidspunkt. Nu kommer vi til at se en del afbestillinger de kommende dage, og vi kommer til at gå glip af mange gæster, siger Claus Riis, administrerende direktør for Fjord Line Danmark, i et interview til Transport Tidende onsdag eftermiddag.

 

Med fire skibe, der opererer på fem passager- og godsruter mellem Danmark, Norge og Sverige, er Fjord Line et af de foretrukne rederier for rejsende mellem de skandinaviske lande.

 

Fjord Line sejler ud fra Hirtshals, men selvom den norske regering ikke fraråder rejser til Region Nordjylland, har rederiet mange passagerer, der vil længere sydpå i landet.

 

- Næste skridt for os er, at vi nu skal forberede os på et scenarie, hvor situationen forværres. Vi skal have gennemtænkte planer i skuffen for, hvad vi gør, hvis det udvikler sig, siger Claus Riis.

Røde danske områder

Meldingen fra Erna Solberg kommer, efter at den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), i går anbefalede, at Sjælland uden for København og Midtjylland kommer på listen over "røde områder". Landet fraråder ligeledes alle unødvendige rejser til Island, Malta, Holland, Polen, Cypern og Færøerne, og seks regioner i Sverige.

 

- Alle udlandsrejser er forbundet med smitterisiko - selv rejser til lande, som ikke udløser karantæne ved hjemrejse. Dermed er der ikke grundlag for at kalde noget land for grønt nu, siger Erna Solberg, ifølge Danmarks Radio.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com