Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DFDS øgede omsætningen markant i 2. kvartal

Søgeord:

18. august 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

254 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Passagertrafikken er endeligt vendt tilbage efter to år på lavt blus.

 

DFDS rapporterer om en stærk omsætningsvækst på hele 67 procent som følge af, at passagererne vendte tilbage meget hurtigere end forventet. Dertil kom at færge- og ro-ro-rederiet også opnåede en højere fragtindtjening.

 

EBITDA steg 63 pct. til DKK 1,46 mia. Baseret på de stærke resultater har DFDS opgraderet sine forventninger for hele året.

 

I en kommentar udtaler rederiets CEO, Torben Carlsen:

 

- Vi leverede et fremragende sæt resultater for andet kvartal med EBITDA stigende 63pct. Vi er meget tilfredse med vores præstationer på tværs af alle forretningsenheder, hvilket viser vores forretnings robusthed og vores evne til at tilpasse os vanskelige markedsforhold. Vi forbedrede vores logistik-driftsmarginer og leverede et stærkt cash flow.

Øgede mængder

I Ferry steg mængderne 4,1 pct. drevet af fortsat vækst i tyrkisk eksport til Europa samt en stigning i kapaciteten på vores ruter mellem Tyrkiet og Frankrig og Tyrkiet og Italien. Vi så også passagertrafikken vende tilbage hurtigere end forventet, da folk var ivrige efter at rejse igen. Passagerfærgetrafikken nød også godt af, at passagerluftfarten var ramt af ustabiloitet.

 

I 2. kvartal steg Logistikdivisionens omsætning 92 pct til DKK 2.979 mio., positivt påvirket af opkøbene af HSF Logistics og ICT Logistics. Det samlede EBITDA for DFDS-koncernen før særlige poster steg 63 pct til DKK 1.459 mio.

Markedssituation og udsigter

Mens den nuværende makroøkonomiske situation og fortsatte forsyningskædebegrænsninger skaber usikkerhed om forventningerne til økonomisk vækst i 2022, er efterspørgslen efter fragttjenester fortsat robust. Som følge heraf forventer DFDS nu at vokse omsætningen med omkring 40 % i 2022. Dette er baseret på de stærke resultater for første halvår af 2022, højere bunkertillægsindtægter og fortsat opsving i passagervolumen.   /Smir

 

Kilde: DFDS

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk