Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DFDS opgraderer service til fragtkunder på Kanalen

Søgeord:

26. maj 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

194 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DFDS forkorter rejsetiden på Kanalen for fragtkunder gennem space-charter aftale med P&O Ferries

For at styrke færgeproduktet til fragtkunder gennem lavere ventetid, og samtidig gøre færgeinfrastrukturen mellem Storbritannien og EU mere effektiv, har DFDS indgået en gensidig space charter-aftale med P&O Ferries på færgeruten Dover-Calais.

 

Space charter-aftalen vil gøre fragtkunder i stand til at køre ombord på den næste tilgængelige afgang på Dover-Calais-ruten, uanset hvilket af de to selskaber der driver overfarten. Alle kommercielle aktiviteter og relationer med fragtkunder forbliver under fuld kontrol af hvert selskab.

 

Den nye space charter-aftale vil forkorte færgeoverfarten med op til 30 minutter og reducere kødannelser i Dover og Calais.

Tre kombinerede fragtruter

DFDS driver tre kombinerede fragt- og passagerfærger mellem Dover og Calais. P&O Ferries driver fem færger på samme overfart. Derudover driver DFDS tre kombinerede fragt- og passagerfærger mellem Dover og Dunkirk.

 

- Vi er glade for at tilbyde fragtkunder på Kanalen flere valgmuligheder og mere fleksibilitet samt gøre den vigtige færgeinfrastruktur mellem Storbritannien og EU mere effektiv, siger Peder Gellert Pedersen, Executive Vice President, DFDS Group og Head of Ferry Division.

 

Space charter-aftalen for Dover-Calais forventes at starte i løbet af sommeren.

 

Dover-Calais-aftalen svarer til space charter-aftaler indgået af DFDS på ruter på Nordsøen, Østersøen og i Middelhavet.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com