Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DFDS reducerer sejlads på Danmark-Oslo

Søgeord:

3. november 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

216 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Skærpede Covid-19-restriktioner får DFDS til at indskrænke færgetrafikken.

 

Et af to skibe, der betjener DFDS’ passagerruter København-Oslo og Frederikshavn-Oslo vil blive lagt midlertidigt op som følge af skærpede rejserestriktioner. Indskrænkningen betyder, at 20 tjenere opsiges, mens hovedparten af medarbejderne kan forblive i DFDS som følge af fagforeningsaftaler, flytning til andre skibe mv.

 

Det skriver DFDS i en pressemeddelelse.

 

Stigende smittetal og skærpede rejserestriktioner har yderligere reduceret antallet af passagerer på DFDS’ passagerfærgeruter København-Oslo og Frederikshavn-Oslo i de seneste uger.  

 

- Med den forværrede situation er der ganske enkelt for få passagerer om bord til at opretholde fuld sejlplan, og derfor er vi beklageligvis tvunget til at reducere sejladsen til ét skib indtil medio februar, siger Kasper Moos, der er passagerdirektør i DFDS.

- Det betyder, at der fra og med 2. november som udgangspunkt vil være afgang hver anden dag fra hver havn i stedet for hver dag. Det vil vi nu informere kunderne om via e-mails, sociale medier og DFDS’ hjemmeside. Med den reducerede sejlplan vil Pearl Seaways være DFDS’ eneste passagerskib mellem Danmark og Norge, mens Crown Seaways lægges op i København indtil medio februar.

 

Vinder tid

Oplægningen af Crown Seaways får desværre konsekvenser for antallet af medarbejdere om bord.

- Det betyder, at vi må opsige 20 tjenere, der arbejder på skibet. Det er meget beklageligt, for det er alle medarbejdere, der har arbejdet hårdt for at hjælpe med at sikre sejladsen, siger Anne-Christine Ahrenkiel, der er DFDS’ Chief People Officer.

- De øvrige medarbejdere i servicefunktioner om bord er omfattet af en aftale om reduceret arbejdstid og løn med fagforeningen Metal Maritime, og skibets tekniske driftsbesætning kan afvikle opsparet overtid eller blive overført til andre skibe. Det betyder, at vi vinder tid indtil starten af det nye år og indtil videre kan beholde de fleste af vores meget erfarne medarbejdere, så vi hurtigt kan genstarte ruten, hvis Covid-19 situationen forbedrer sig inden for nogle måneder, siger Anne-Christine Ahrenkiel.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com