Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Eimskip og Port of Aalborg indgår havneaftale

Søgeord:

3. marts 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

305 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Aalborg Havn kobles på Eimskips sejladsnetværk.

 

Det islandske rederi Eimskip har indgået en havneaftale med Port of Aalborg, der vil koble Aalborg på Eimskips sejladssystem. Aftalen giver både importører og eksportører mulighed for at fragte hele, dry-containerlæs såvel som reefercontainere via Aalborg havn. Aftalen er gyldig, så længe VSA’en (Vessel Sharing Agreement) mellem Royal Arctic Line og Eimskip anløber Aalborg.

 

Den nye service tilbydes som følge af en såkaldt VSA med Royal Arctic Line, der blev påbegyndt i sidste kvartal 2020. Aalborg anløbes ugentligt som en af havnene i skibenes 3-ugers sejlruteplan mellem Nuuk, Reykjavik, Reydafjordur, Thorshavn, Aarhus, Aalborg, Helsingborg, Aarhus, Thorshavn, Reykjavik og Nuuk. Aalborg havn accepteres også for alle andre havne, der betjenes af Eimskip, baseret på omladning via en Eimskips terminal.

Den nye aftale baner vejen for endnu stærkere forbindelser til Nordatlanten med ugentlige forbindelser for virksomheder i nordlige og vestlige dele af Danmark. Den nye aftale styrker hele containertrafikken til og fra Aalborg, hvilket kommer virksomheder i hele regionen til gode.

 

- Vi har haft et tæt samarbejde med Eimskip gennem lang tid, og vi er meget tilfredse med, at vi nu tager næste skridt og intensiverer samarbejdet til fordel for vores fælles kunder. At Aalborg nu bliver en del af rederiets containernetværk er en klar styrkelse af vores samlede containerydelser i Aalborg. Det giver nye muligheder for de nord- og vestjyske virksomheder, der nu får en opkobling tættere på dem selv. Det optimerer deres transport betydeligt i forhold til økonomien, og aftalen med Eimskip vil således også spare miljøet og vejene for lastbilstransporter, hvilket kommer alle til gode, forklarer Rasmus Munk Kolind, der er commerciel manager for container og jernbane hos Port of Aalborg.

Full Containerload

Den nye rute er en såkaldt FCL-forbindelse (Full Container Load), hvor Eimskip tilbyder transport af hele containere for kunderne. Ifølge Rasmus Munk Kolind vil den nye mulighed særligt være relevant for den nordjyske fødevareindustri, hvor mange virksomheder har stærke handelsforbindelser med måde Island og Færøerne, mens kunder med dry-containere også vil opleve fordele ved aftalen.

 

Hos Eimskip har man set et stort potentiale i at servicere virksomheder i den nordlige og vestlige del af Danmark via Aalborg:

 

- Vi er meget tilfredse med aftalen med Port of Aalborg. Vi er fuldt ud klar over de stærke lokale forbindelser i området med fokus på Nordatlanten. Eimskip Group har i mange år været til stede med eget kontor på Aalborg havn med over 25 dedikerede og meget professionelle kolleger, der er ansvarlige for vores forretning til og fra Grønland, håndteret af SHIP-LOG A / S og Atlantic Trucking, der tilbyder LCL, FCL og specialtransporttjenester nationalt såvel som internationalt, forklarer Jesper Sandahl, der er Managing Director hos Eimskip Denmark A/S, og tilføjer:

- Vi har i lang tid kigget på muligheden for at være til stede og koble Aalborg på Eimskips sejladssystem, og vi er ikke i tvivl om, at denne aftale vil være til gavn for det lokale erhvervsliv, Port of Aalborg og os selv. Desuden giver aftalen os nye forretningsmuligheder på tværs af havne på kontinentet såvel som på Island, Grønland og Færøerne.

 

- Mange af vores kunder har bedt om denne udvidelse af vores sejladssystems containernetværk. Vi er derfor sikre på, at vores kunder vil byde velkommen til Eimskips nye produkt fra starten, siger Jesper Sandahl.

 

Udover Eimskip opererer Royal Arctic Line og Unifeeder også med forbindelser til og fra Aalborg.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com