Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Færgerederierne genvælger formanden

Søgeord:

14. september 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

242 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Genvalg til både formand og næstformand ved Færgerederierne.

 

På årets generalforsamling i Færgerederierne er der genvalg til både formand og næstformand, mens Kristian Djurhuus, adm. direktør i ForSea indtræder som nyt medlem af bestyrelsen.

 

De danske Færgerederier har netop afsluttet årets generalforsamling, og her var der genvalg til både formand og næstformand. Kristian Djurhuus, CEO i ForSea træder ind i bestyrelsen, og dermed ser den samlede bestyrelse således ud:

 

Formand: Adm. direktør Søren Poulsgaard Jensen, Scandlines Danmark

Næstformand: Adm. direktør Carsten Jensen, MOLSLINJEN A/S

Bestyrelsesmedlem: Adm. direktør Kristian Djurhuus, ForSea

 

- Jeg vil gerne takke for tilliden og genvalget til formand for Færgerederierne. Vi har været igennem en vanskelig periode med coronavirus efterfulgt af en sommer, som for indlandsfærgerne har været historisk god. Det kommende år skal vi se, om vi kan opretholde momentum for indlandsfærgerne og genvinde noget af det tabte for udlandsfærgerne., siger Søren Poulsgaard Jensen.

Elektronisk årsberetning

I forbindelse med årets generalforsamling er årsberetningen også offentliggjort. I år udkommer den elektronisk på hjemmesiden danishshipping.dk/faergerne2020/

 

Her er både mulighed for at få overblik over de mange fartøjer og ruter, som medlemmerne af Færgerederierne råder over og læse mere om det forgangne år for dansk færgefart.

 

- Det har været et meget specielt år for de danske færger. Da Danmark lukkede ned, var der stort set ingen trafik, og hele Covid-19 situation har givet nye udfordringer for Færgerederierne. Samtidig fortsatte arbejdet med at gøre færgefarten endnu grønnere, hvor færgerne blandt andet var et centralt element i det maritime klimapartnerskab. Det og meget andet kommer vi til at arbejde videre med det kommende år, siger Søren Poulsgaard Jensen.

Kigger man på tallene for gods, passagerer og biler fra 2018 til 2019 er der en lille fremgang i både biler og passagerer.

 

Her er passagerantallet gået fra 32,51 mio. til 32,75 mio., mens bilerne er steget fra 10,16 mio. til 10,21 mio.

 

Den fragtede godsmængde er faldet lidt fra 23,23 mio. ton til 22,37 mio. ton.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com