Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Færre fisk til flere penge

9. oktober 2018  |  

Af Redaktionen

Fiskerihavne står stadig stærkt, siger Danske Havnes direktør.

 

I første halvår 2018 blev der landet en markant mindre mængde fisk end samme periode sidste år. Til gengæld er værdien af mængden steget næsten lige så markant.

 

Det viser seneste statistik fra Fiskeristyrelsen, der har offentliggjort de seneste tal for landinger af fisk i ti udvalgte havne i årets første halvår.

 

Statistikken viser, at der i årets første seks måneder blev ilandbragt 701.666 tons fisk, hvilket er en reduktion på 12 procent. Til gengæld lød værdien af fiskelasterne på 2,1 mia. kr. – en stigning på 9 procent.

 

Tine Kirk Petersen, direktør i Danske Havne:

 

- Tallene viser, at danske fiskerihavne fortsat står stærkt. Det er vigtigt at understrege, at Danmark er EU’s største fiskerination med landinger for en værdi af 3,6 mia. kr., at fiskerierhvervet bidrager med 12,5 mia. kr. til BNP, og fiskerihavnene i Danmark betyder en lokal beskæftigelse på op til 10 procent, siger hun.

De tre største fiskerihavne er Skagen, Hanstholm og Thyborøn. Skagen er mængdemæssigt landets betydeligste fiskerihavn og havde i første halvår en markedsandel på 37,7 procent mod Thyborøn på 27,3 procent og Hanstholm 17 procent. /anga.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

140 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com