Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fanølinjens områder får overhaling

Søgeord:

25. november 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

317 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Havneområderne i Nordby og Esbjerg forskønnes.

 

Til foråret 2021 vil havneområdet omkring Fanølinjen i Esbjerg og i Nordby se helt anderledes ud. Fanølinjen planlægger en opgradering af hele havneområdet, terminalen og opmarchbaner.

 

Terminalen i Esbjerg renoveres både ude og inde, og der arbejdes med en ekstra automat i check-in – en automat, som i højere grad kan hjælpe til med at prioritere turen for de lokale rejsende med Ø-Bizz. Endelig vil man blive budt velkommen af en stor, ny trafikinfotavle.

 

Samtidig vil Fanø Kommune lave bedre tilkørsel til opmarchbanerne på havnen i Nordby, ligesom P-pladsen ved lystbådehavnen inddrages som ekstra opmarchplads for derved at kunne minimere kødannelse. På Fanø-siden vil der også blive opsat en ny trafikinfotavle, ligesom området generelt vil blive forskønnet.

- Med en investering på 100 mio. kr. i en ny el-færge mener vi, at tiden også er kommet til at gøre noget ved omgivelserne. Det betyder blandt andet, at vi etablerer en Barista’s kaffebar på havnen i Esbjerg, så vi kan yde en bedre service til dem, som venter på deres færgetur, siger Carsten Jensen, administrerende direktør for Molslinjen.

 

Den nye el-færge skal efter planen komme til Esbjerg i efteråret 2021.

 

- Området ser lidt trist ud, så det vil vi gerne gøre noget ved. Det betyder noget for oplevelsen for både de lokale rejsende og de mange turister, som skal til havnen i Esbjerg på deres tur til Fanø, siger Carsten Jensen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com