Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fjer i hatten til Odense Maritime Technology

Søgeord:

13. september 2019  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

430 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Dansk fregat-design skal danne basis for nye fregatter til Royal Navy.

 

Odense Maritime Technology (OMT) – der er skabt på basis af designteamet fra Odense Staalskibsværft – har vundet en prestigefyldt ordre fra den britiske flåde.

 

Royal Navy har valgt OMT’s gennemtestede fregatdesign, der blev skabt til Søværnet tre fregatter i Ivar Huitfeldt-klassen, som basis for fem nye fregatter.

 

Royal Navy er i fuld gang med at bygge otte såkaldte Type 26-fregatter. Oprindeligt var planen, at der skulle anskaffes 13 fregatter, men Type 26 blev for dyr. Derfor har Royal Navy valgt at anskaffen en mindre og billigere fregat – Type 31.

 

Det er den ordre, som OMT nu har fået en andel i via et konsortium under ledelse af den britiske industrigigant Babcock.

De fem nye fregatter skal ikke som de danske fregatter i Iver Huitfeldt-klassen udrustes som luftværnsfregatter med langtrækkende luftværnsmissiler. De skal i stedet indrettes som en slags ”lette” og fleksible multi-funktions kampskibe, der kan varetager forskellige opgaver.

 

Derfor er OMT’s oprindelige fregatdesign blevet tilpasset i det design, Babcock kalder Arrowhead 140.

De fem skibe vil blive bygget i moduler rundt omkring på britiske værfter og de vil blive samlet på Babcocks værft i Rosyth.

Billigere design

Iver Huitfeldt-designet adskiller sig afgørende fra andre krigsskibe ved, at skibet er forholdsvis bredere i forhold til længden. Selv om designet er lidt mere ”tykmavet” end det, der i mange år har været god sømilitær latin, så kan Iver Huitfeldt-klassen sagtens følge med konkurrenterne.

 

Designere fra OMT har tidligere på en pressekonference i København forklaret, at erfaringerne fra konstruktionen og bygningen af store og hurtige containerskibe havde vist, at det er muligt at sejle hurtigt selv om skroget er forholdsvis bredt. Den øgede brede giver skibet en bedre stabilitet i søen. Dertil kommer, at erfaringerne fra Lindø viste, at det er forholdsvis billigere at bygge stort, fordi det er lettere at komme til i konstruktionsfasen og der er bedre plads til at installere udstyr. Der er også bedre plads til besætningen end i mere konventionelle designs.

Type 31 ordren fra Royal Navy har som mål, at skibene kan bygges til en stykpris på under 250 millioner pund sterling i gennemsnit.  

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com