Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Flere afgange til solskinsøen

Søgeord:

2. september 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

229 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Bornholmslinjens sejlplan for 2021 godkendt.

 

Transport- og Boligministeriet har nu godkendt Bornholmslinjens sejlplan for 2021 efter høring i Trafikkontaktrådet for Bornholm. Sejlplanen viser et år med langt flere afgange og lavere priser end i 2020.

 

I alt vil hurtigfærgerne Express 1 og Max i forhold til Færgekontrakten sejle tilsammen 388 ekstra afgange i løbet af 2021. 374 ekstra afgange med Max og 14 ekstra afgange med Express 1. Der bliver 80 ekstra afgange i forhold til den faktiske sejlads i 2020.

 

- Med de mange ekstra afgange vil vi fortsætte succesen og sikre tilgængeligheden til Bornholm – også i de uger, hvor der er stor interesse for at komme til Bornholm, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Den almindelige prisudvikling ville egentlig få priserne til stige i 2021, men på grund af faldende oliepriser vil Færgekontraktens olieprisfradrag gøre alle billetter en smule billigere.

 

Dertil kommer et prisfald på en række billettyper, fordi gennemsnitspriserne i 2019 i alt blev overskredet med 3,8 mio. kr. Reduktionen i billetprisen vil især komme høje biler, anhængere, autocampere og gående på Rønne-Ystad til gode i 2021.

 

Sejlplanen viser ekstra morgen- og aftenafgange i weekenderne i skolernes sommerferie, mere frekvens i sensommeren for at forlænge sæsonen og flere weekendafgange hen over efteråret.

 

- Situationen med corona har i år sendt en masse nye turister til Bornholm. Mange af dem kommer forhåbentligt tilbage, derfor er det nødvendigt med høj frekvens, som giver fleksibilitet og gør både længere og kortere ture til Bornholm mulige, siger Jesper Skovgaard. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com