Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fragten holdt dampen oppe

Søgeord:

19. april 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

298 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ForSea – langt fra normalt niveau, men i fortsat fart.

 

- Stigningen viser tydeligt vigtigheden af en velfungerende overfart og ikke mindst at industri og virksomheder i vores samfund kører på højtryk, pandemien til trods, siger Kristian Durhuus, CEO for færgerederiet ForSea

 

I mere end et år har verden levet med pandemien. Et år, hvor ForSea ufortrødent har sejlet videre for at bevare forbindelsen mellem Sverige og Danmark og dermed sikre transport af såvel varer som pendleres vej til job. Men også for dem, der har ønsket at bryde hverdagen med ’at ture’ (blive ombord) og stimulere feriefornemmelsen. Der er endnu et stykke vej til normalt niveau, men det er glædeligt at bemærke, at der sker en stigning i antallet af rejsende.

Højt tryk på fragtsiden

Fragtsiden har vist gode tegn på øget trafik og marts blev en god måned målt i antal lastbiler. Knap 41.400 lastbiler passerede sundet med ForSea. Et tal vi ikke har set mage siden maj måned 2018.

- Stigningen viser tydeligt vigtigheden af en velfungerende overfart og ikke mindst at industri og virksomheder i vores samfund kører på højtryk, pandemien til trods, siger Kristian Durhuus, CEO ved ForSea.

 

For torparne varede julen lige til Påske

Siden 31. marts har det været tilladt for ”torparna”, danskere med sommerhus i Sverige, at besøge deres feriebolig i nabolandet. Mange greb derfor muligheden for at gense deres sommerhuse i Påsken. Noget, der ikke har været muligt siden jul.

- Vi fik flere meldinger om julepynt, der endelig kunne tages ned og vandrør, som frosten til trods, heldigvis ikke var sprunget, siger Alexander Gerencser, Head of Food & Beverage.

 

Antallet af rejsende torpare i løbet af Påsken var lidt over 3.000, dobbelt så mange sammenlignet med samme periode 2020. Og dette til trods for krav om selvisolation i op til to uger ved hjemkomst til Danmark.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com