Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fregat vender hjem fra Hormuz-strædet

Søgeord:

26. november 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

227 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danmark overtager ledelsen af AGENOR-stab.

 

Fregatten Iver Huitfeldt satte mandag 23. november kursen hjemover efter den 16. og sidste passage gennem Hormuz-strædet, hvor det danske orlogsskib har været med til at sikre den civile søfart. Iver Huitfeldt passerede gennem den omstridte Hormuz-stræde første gang i slutningen af august.

 

Under missionen har en række dansk flagede handelsskibe fået meget velkommet følgeskab af det danske orlogsskib gennem det 40 kilometer brede og stærkt trafikkerede stræde.

 

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

 

En række europæiske lande besluttede i 2019 – efter en række angreb på handelsskibe og andre bekymrende konfrontationer mellem forskellige aktører i regionen – i fællesskab at arbejde på at sikre den civile søfart og bidrage til en stabilitet i området. Det sker i European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz, forkortet EMASoH – der ud over en militær tilstedeværelse også har et diplomatisk spor.

Under EMASoH har fregatten Iver Huitfeldt i den militære Operation AGENOR bidraget til at sikre den civile skibsfarts ret til fri passage.

Danmarks engagement i Hormous-Strædet er dog ikke slut. Ud over den op mod 200 mand store besætning på Iver Huitfeldt er der omkring en håndfuld danske stabsofficerer ved AGENOR-staben på en fransk flådebase i Abu Dhabi. De får selskab af endnu flere danskere til nytår, hvor Danmark overtager ledelsen af Operation AGENOR fra januar 2021.

 

Ud over Frankrig og Danmark bakker Tyskland, Belgien, Holland, Portugal, Grækenland og Italien op om EMASoH.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com