Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Gods og industrifisk trak op

Søgeord:

25. februar 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

225 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Thyborøn Havn leverede et overskud på 6,3 millioner kroner i 2020.

 

Trods et udfordrende år med corona pandemi aflægger Thyborøn Havn et rigtigt godt regnskab for 2020 med fremgang på industrifisk og gods.

 

Det stadfæster havnens position som en af Danmarks største og mest aktive fiskerihavne og efterhånden også betydningsfulde godshavne.

 

2020 blev endnu et år med god omsætning og et meget tilfredsstillende resultat, selvom der var udfordringer på især transitfiskeriet og bekymringer omkring Brexit.

 

Thyborøn Havn kom ud af 2020 med en omsætning på 47,3 mio. kr., hvilket havnen betegner som meget tilfredsstillende, når man tager udfordringerne i 2020 i betragtning. Resultatet for 2020 blev også ganske tilfredsstillende med et overskud på 6,3 mio. kr.

 

Bestyrelsesformand Karl Kristian Bro udtaler i forbindelse med regnskabet, som netop er godkendt på bestyrelsesmødet d. 24. februar:

- 2020 har budt på udfordringer med corona, og derudover har nye kontrolregler indenfor fiskeriet betydet, at især hollandske fiskere har landet færre fisk i Thyborøn. Til trods for det, så lander Thyborøn Havn et regnskab, hvor både omsætning og resultat ligger meget tæt på det, der var budgetteret med. En landingsværdi på 789 mio. kr. for fisk er bestemt tilfredsstillende, når nu landinger til udenlandske fiskeauktioner faldt med 75%. Og det er yderst tilfredsstillende, at godsomsætningen ender med en fremgang på hele 21 % og er tæt på at slå rekorden fra 2017.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com