Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

GreenPort North så dagens lys i Hirtshals

Søgeord:

21. september 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

264 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Partnerskab skal optimere grønne rammebetingelser og værditilbud.

 

Der var lagt op til en begivenhedsrig dag, da Hirtshals Havn mandag den 20. september 2021 havde inviteret til lanceringen af sit nye udviklingsselskab Greenport North og en præsentation af sin kommende havneudvidelse. Dagen bød på et væld af indlæg fra blandt andre direktør Tine Kirk fra Danske Havne, styreleder Halvard Aglen fra Norske Havner og tidligere formand for FN's generalforsamling Mogens Lykketoft.

 

Over 200 indflydelsesrige erhvervsfolk og politikere var mødt op for at høre om Hirtshals Havns planer for fremtiden. Hirtshals Havn annoncerede tidligere på året sine planer om at opgradere havnen til version 2.0, og mandag var tiden inde til at løfte sløret yderligere for de kommende planer. Planer, som foruden en betydelig havneudvidelse indebærer oprettelsen af et udviklingsselskab.

Greenport North, som er navnet på det nyoprettede udviklingsselskab, er et partnerskab mellem Hjørring Kommune, Nord Energi, Hirtshals Havnefond og Hirtshals Havn. Under ledelse af Steen Harding Hintze skal Greenport North arbejde med at optimere såvel rammebetingelser som værditilbud på Hirtshals Havn gennem nye, grønne energiløsninger, sektorkobling og cirkulær økonomi.

 

- Hirtshals Havn vil løfte sig op i en ny liga: Vi skal tænke på en helt anden måde - vi skal ikke længere tænke lineært, men derimod cirkulært. En virksomheds restråstoffer og overskudsenergi kan i stedet for at gå til spilde udnyttes i en anden virksomheds produktion, siger Steen Harding Hintze, direktør hos Greenport North.

 

Havnen i Hirtshals vil desuden imødekomme den virkelighed, som hele transportsektoren står overfor i disse år, hvor udskiftningen af fossile brændstoffer står højt på dagsordenen. Derfor skal der naturligvis være mulighed for at bunkre fremtidens drivmidler på havnen. Dertil kommer, at fremtidens fartøjer bliver større og større, hvilket nødvendiggør en fysisk udvidelse af havnen inklusiv en større indsejling og forbedrede besejlingsforhold.

- Vi skal være en tæt sparringspartner og medspiller for at kunne facilitere det maritime erhvervs behov nu og i fremtiden, derfor er denne havneudvidelse afgørende nødvendig, lyder det fra Hirtshals Havns administrerende direktør, Per Holm Nørgaard. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com