Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Havnevindmøller bliver ren forretning

Søgeord:

Læst i alt:

392 gange

Læses i øjeblikket af:

1

16. april 2019  |  

Af Redaktionen

Hirtshals Havn får en grønnere profil med vindmølleprojekt.

 

Inden udgangen af 2019 vil Hirtshals Havns profil blive forandret med fire ny store vindmøller, der skal høste energi fra den friske vestenvind fra Nordsøen. Vindmøller på havne er ikke noget nyt fænomen. Men de fire Vestas V136 vindmøller med en produktionskapacitet på hver 4,2 megawatt repræsenterer et nybrud for landvindmøller i Danmark.

 

De opstilles nemlig på rent kommercielle vilkår. Det vil sige uden støtte i form af kunstigt høje el-priser.

 

Det skriver Hirtshals Havn.

 

Det er Hirtshals Havnefond, der opstiller de fire vindmøller på arealer lejet på havnen. Fonden indgik for nyligt kontrakt med Vestas om levering af vindmøllerne, der efter planerne skal sættes i drift sidst på året.

 

El-produktionen fra de fire vindmøller forventes at blive større end den produktion, der kendt fra andre tilsvarende vindmøller, da Hirtshals er kendetegnet ved at være et af de steder i Danmark med de største vindressourcer.

Derfor bliver økonomien i vindmøllerne også tilsvarende god.

Teknik helt i front

Hirtshals Havnefon er etableret af en række virksomheder og enkeltpersoner i Hirtshals med det formål at udvikle projekter inden for vedvarende energi. Det har med etableringen af fonden været en helt central faktor, at vindmølleprojektet og økonomien i projektet er forankret lokalt i Hirtshals. Dette er også blevet resultatet af den lokale indsats, som i 2019 vil tage form med opstillingen af de fire vindmøller.

 

Ved underskrivelsen af aftalen med Vestas sagde bestyrelsesformand i Hirtshals Havnefond, Jens Peter Lunden:

 

- Vi har været igennem en meget intens proces, men vi har hele vejen haft et tæt og konstruktivt samarbejde med Vestas omkring udvikling af vindmølleprojektet. Derfor er vindmølleprojektet her også teknologisk helt i front, og det har været med til at gøre arbejdet med projektet endnu mere spændende. Nu skal vi til at stille vindmøllerne op og det bliver en ny fase, der trækker på andre ressourcer. Helt grundlæggende er dog, at når vi er en række personer, der går ind og etablerer Hirtshals Havnefond og bruger penge og ressourcer på arbejdet, så vil vi være med til at udvikle Hirtshals, og styrke den position vi har i Danmark.

14.200 husstande

De fire Vestas V136 vindmøller vil have en samlet elproduktion, der svarer til 14.250 husstandes elforbrug. Dette skal sammenholdes med, at der i Hirtshals er i størrelsesorden 2.000 husstande samt en række energitunge virksomheden, med et væsentligt elforbrug.

 

Bestyrelsesformand ved Hirtshals Havn Anker Laden-Andersen siger i forbindelse med Hirtshals Havnefonds underskrivelse af aftalen med Vestas og indgåelse af lejekontrakter med havnen:

 

- Det har været interessant at følge vindmølleprojektet på sidelinjen, og dermed er det jo også en tilfredsstillelse at se, at Hirtshals Havnefond nu er nået den vigtige milepæl. Det er naturligvis også betryggende at vide, at vindmølleprojektet har en opbakning og forankring i Hirtshals by. Det kan vi kun tage som et udtryk for den tætknyttede relation mellem by og havn.

Borgerandele

Opstillingen af de fire vindmøller yderst på Østhavnen på Hirtshals Havn sættes i gang i løbet af marts, hvor udgravning til fundamenter og støbearbejder går i gang, så fundamentet kan være klar til montagen af vindmøllerne i efteråret. Allerede i forsommeren vil gravearbejderne dog præge Østhavnen, når de kabler, der skal forbinde vindmøllerne med transformationen på havnen, graves ned.

 

Over de kommende måneder vil processen omkring salget af vindmølleandele til de borgere, der bor inden for en afstand af 4,5 kilometer fra vindmøllerne blive sat i gang af Hirtshals Havnefond. Hirtshals Havnefond vil sikre den største mulige synlighed omkring salget af andele, så flest mulige i Hirtshals og området omkring by får mulighed for at købe en andel. /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com